.
Lynkursus i den kristne tro - 20 min.Begynd lynkursus

:: For dig der ikke lige fik det med i skolen eller da du gik til præst...

Del 1 af 7

(Følg link ved afslutning af hvert indlæg)

______________________________________

Mest populære tekster...Hvad skal jeg bruge Jesus til?

:: Hvad skal jeg bruge Jesus til? 

:: Evigt liv i himlen?

 Find udvejen...

Nyeste kortfilm...

:: Der er en udvej

 

Unge kristne på mission i DK:Oplev Jesus

:: Oplev Jesus på Nibe festival

:: Helbredelse på gaden i Holstebro

______________________________________

  PERSONLIG & INSPIRERENDE BOG

Guds fantastiske nåde

Af Lars Hyldgård Jensen, 64 sider

KUN 50 kr

Bestil og læs mere om bogen HER

______________________________________ 


______________________________________

Mødt os på Nibe festival eller på gaden i Aalborg?

Oplevede du Jesus på Nibe festival?På gaden med det hvide kors i Aalborgs natteliv
Du er meget velkommen til at tage kontakt til os.

Kontakt:


Lars Hyldgård: 20 77 15 24
David Dahl: 23 60 23 60
Victoria Dahl: 27 63 57 28 

 


Anne KnudsenEn personlig Gud, der sætter fri?
Anne Knudsen, Løkken

Hej, jeg hedder Anne Knudsen og er af årgang 1976. I dag takker jeg for, at jeg har fået lov at opleve, at Gud er en personlig Gud, og at han ønsker, at vi alle skal leve i åndelig frihed!

Jeg er opvokset i en familie, hvor mine forældre altid har haft et personligt forhold til Jesus, men jeg ser det i dag ikke som en selvfølge, at jeg derfor nu deler denne samme tro som mine forældre. Der var et tidspunkt i mit liv, hvor jeg selv måtte tage et standpunkt. Hvad valgte jeg at tro på? Og hvorfor?

Onde ånder ... Gud er større!
Da jeg var 12 til 16 år gammel boede jeg i Tanzania, Østafrika sammen med min familie. I disse år oplevede jeg, at troen på Gud blev personlig for mig på en helt ny måde. Mit Gudsbillede blev levende og virksomt i mit liv. Det var som trådte Gud ud af et billede, som bare havde hængt på væggen og set pænt ud! At bo i Afrika i mine teenageår gav mig selvfølgelig nogle oplevelser, som jeg ikke tror jeg ville have fået i Danmark. Jeg husker særligt ting, der gjorde stort indtryk på mig og som var med til at ændre mit liv og forme min tro.

I Afrika er man slet ikke i tvivl om, at den åndelige verden eksisterer - ikke bare "at der nok er mere mellem himmel og jord" som mange danskere ville udtrykke sig, men "at der ER mere mellem himmel og jord". Man laver særlige bosteder for ånderne, ofrer til ånderne, tilbeder ånderne ... osv. En ting jeg dog særligt bemærkede var denne enorme FRYGT mange levede under.

Man havde en overdreven respekt for disse ånder, og den største frygt var at de ville bosætte sig i én ... Jeg oplevede tit at se mennesker, der var besatte af en eller flere onde ånder, og de kom i kirken eller til kristne på gademøder for at få hjælp!, indprintede disse oplevelser sig i mig og bevirkede, at jeg som lille teenagepige selv kæmpede med denne overdrevne "afrikanske angst"! Hver aften/nat tog det timer for mig at falde i søvn. Jeg var bange for at en ond ånd skulle overmande mig - tage kontrol over både min krop og sjæl, sådan som jeg havde set det hos disse afrikanere. Selvom jeg med egne øjne så, hvordan disse ånde onder måtte forsvinde, når de blev befalet det i Jesu navn, sneg frygten sig ind over mig.

Men så oplevede jeg midt i alt dette, at Gud kom og var der personligt for mig. Mine forældre som ellers var de mennesker, der var allertættest på mig, kunne ikke berolige mig og tage min angst væk, ligegyldigt hvad de gjorde og sagde. Kun Jesus kunne. Jeg husker at min far bad til Gud for og sammen med mig. Jeg mærkede konkret, hvordan frygten forsvandt, når vi bad i Jesu navn. Jeg blev på en uforklarlig måde fyldt med en overstrømmende fred (det kan ikke forstås, men erfares). Gud var der, og han var der for mig!

Dette var bare én ud af mange oplevelser jeg havde, hvor Gud viste sig personligt for mig.

Frihed!!!!!!!!!
Efter at jeg igen er bosat i Danmark og er blevet år og erfaringer rigere, har jeg lagt mærke til, hvordan vi som danskere også ofte er styret af frygt, men oftest af anden slags end afrikanernes.

Gennem en stor del af mit liv har jeg været styret af menneskefrygt! Hvad tænker andre om mig? Jeg har haft janteloven hængende om min hals, som et kostbart smykke: Du skal ikke tro du er noget! Jeg har lidt under mindreværdsfølelser, så jeg har været lige ved at blive kvalt! Jeg sammenlignede mig konstant med andre - deres udseende, det de gjorde, det de sagde, det de kunne ...  Målte og vejede mig med andre og fandt altid mig selv for let! Aldrig god nok ... i egne øjne!

Men Gud så anderledes på det, og han ville lære mig noget vigtigt: FRIHED! Så længe jeg har haft en personlig tro på Gud, har jeg faktisk aldrig tvivlet på, at Han elsker mig, jeg tror bare, at jeg aldrig har taget hans kærlighed helt ind, - ladet den komme til i mit liv og gøre den forskel, som den kan gøre! Det har jeg lært meget mere af de seneste år. Men jeg er stadig i en proces, og det vil jeg altid være, for der vil altid være højere niveauer at nå, - mere af Guds frisættende kærlighed at modtage.

For at finde sandheden - om Gud, om mig selv og om livet, har jeg erfaret, at jeg må søge udad og ikke ind i mig selv. Søge Jesus selv! Når jeg ser på mig selv, bliver jeg forvirret og det er derfor svært at se og høre klart. Som mennesker er vi utilstrækkelige i os selv. Når jeg holdes fast af min egen utilstrækkelighed, er det fordi jeg fokuserer mere på mig selv end på den Gud, som har skabt mig. Denne falske ydmyghed var den form for stolthed, der bragte hele menneskeheden til fald. Adam og Eva følte sig utilstrækkelige og følte at de måtte være mere, end Gud havde skabt dem til at være. Men som mennesker kan vi aldrig gøre os selv til noget, vi burde være, - vi må stole på at Gud gør os til dem, vi skal være! Dette er for mig at se ÆGTE FRIHED!

Jeg ved Gud kalder mig, men også dig, ja alle til at nå ind i større dybder af FRIHED! - til at kende Jesus, som vores helt egen personlige Herre og frelser og modtage alt det, som han har for os! Og det er ikke så lidt har jeg fundet ud af!

Kender du Jesus - sådan som han virkelig er? Hvis ikke kan jeg kun opfordre dig til at gi´ ham en chance! Tjek selv ud, om det Biblen siger, er sandheden ... Det kan forvandle dit liv!

Du er velkommen til at kontakte mig på email hvis du har spørgsmål eller andet.

 

Næste indlæg: Adam oplevede en større kraft i den kristne tro end i buddhismen og det alternative

 

Forsiden