| . | ||
Lynkursus i den kristne tro - 20 min.![]() :: For dig der ikke lige fik det med i skolen eller da du gik til præst... (Følg link ved afslutning af hvert indlæg) ______________________________________ :: Hvad skal jeg bruge Jesus til? Nyeste kortfilm... Unge kristne på mission i DK: :: Oplev Jesus på Nibe festival :: Helbredelse på gaden i Holstebro______________________________________ PERSONLIG & INSPIRERENDE BOG
Af Lars Hyldgård Jensen, 64 sider KUN 50 kr Bestil og læs mere om bogen HER ______________________________________ ______________________________________ Mødt os på Nibe festival eller på gaden i Aalborg?
|
||
Hvad skal jeg bruge Jesus til? Måske har du haft en af følgende tanker?
Her kommer svaret... Hvis Bibelen, som er den mest læste bog i verden, er sand, så var der i begyndelsen en perfekt harmoni mellem Gud og mennesket. Mennesket var i Guds øjne det bedste han havde skabt. Fordi Han skabte mennesket i sit eget billede og gav det sin livsånde, var der et fantastisk fællesskab mellem Gud og mennesket. I haven var alt liv i perfekt balance - en harmoni, som vi måske alle længes efter inderst inde. Der var ingen kold vind, og der fandtes ikke et gråt hår eller nogen død mus. Der var en lykke-tilstand, som ikke skyldtes lykkepiller. Men da mennesket blev fristet til at bryde livets love og betvivlede Guds retningslinier, blev der en smertefuld afstand mellem Gud og mennesket. Synden kom ind i verden, og derfor er verden ikke perfekt i dag. Syndefaldet var tragisk, men i tiden derefter begyndte mennesker at søge Gud - trods den afstand, der nu var blevet. Gud udvalgte sig et folk blandt dem, der søgte ham, og han gav dem bl.a. De Ti Bud... Hvis ikke du kender De Ti Bud, så er det Guds standarder, der fx siger: Du må ikke slå ihjel, du må ikke stjæle, du må ikke lyve m.m. Ifølge Jesus skal alle mennesker stå til ansvar for deres liv, når dette liv er slut. Det gælder i så fald også dig - og fx Hitler, Stalin, Mao og Saddam Hussein. Efter dette liv er der enten en perfekt himmel eller et forfærdeligt helvede, der venter os. Hvis himlen skal være perfekt, kan der ikke komme nogen synd eller ondskab ind i himlen. Der kommer ingen egoisme på andres bekostning derind. Hvordan vi bliver dømt, vil ikke være efter menneskers standarder, men efter Guds standarder for det liv, han har skabt.. Der var religiøse ledere på Jesu tid, som prøvede at få det til at se ud, som om de var perfekte og overholdt Guds bud. Til dem, sagde Jesus: Den af jer, der har kaldt sin bror for en idiot, har fortjent at komme i helvede. Og den af jer, der bare har kastet et lystent blik på en andens hustru, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte - og dermed brudt et af De Ti Bud. Kan vi opfylde Guds standarder? Bibelen siger, at ingen løgnere kommer ind i himlen. Har du nogen sinde løjet? Har du nogensinde såret andre mennesker? Har du bedrevet hor i dit hjerte! Har du været egoistisk på andres bekostning? Ja, vi er alle på anklagebænken! Alle mennesker har syndet, og ingen kan komme ind i himlen med sin synd. MEN sådan ønsker Gud ikke det skal være, og derfor sendte han Jesus:
Så højt elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv! (Johannesevangeliet kap 3:16)
Jesus kom til jorden, fordi Gud elskede mennesker og ville redde dem fra evig fortabelse. Jesus var Guds søn, som ikke bare helbredte og gjorde vel mod mennesker. Han kom primært for frivilligt at tage straffen for vores synd. Han var uden skyld, men han valgte frivilligt at gå op til Jerusalem, hvor han tre gange på vejen derop sagde, at han dér ville blive pisket og korsfæstet. Han kunne jo være stukket af - han kunne have taget sine disciple med sig på Safari i Afrika, men det gjorde han ikke. Han gav sit liv på korset, hvor kan tog straffen for din og min synd. Det var derfor Jesus kom! Han kom for at fjerne din synd, som forhindrer dig i at komme i kontakt med Gud. Det er det, du skal bruge Jesus til!
Jes Ingen kommer til Faderen uden ved mig! (Johannesevangeliet kap 14:6)
Så spørgsmålet er, om du vil vende om fra din synd og tage imod det, Jesus har gjort for dig på korset?! Historien om Jesus på korset er verdenshistoriens største kærlighedsdrama, hvor han blottede Guds hjerte for menneskeheden. Jesus gik ind i det dybeste mørke for dig, og han brød dødens magt, da han opstod på den tredje dag. Valget er dit... Vil du se dit eget liv i lyset af evangeliet eller vil du fornægte dets virkelighed? Vil du gå døden i møde uden Jesus? Tør du satse på, at Jesus var en løgner? Bibelens budskab er, at Jesus er din eneste chance for at komme i himlen. Du kan i dag vælge at tage imod Jesus - og leve resten af dit liv for ham, som døde for dig! Du bestemmer selv - ingen andre kan bestemme for dig. Men faktum er, at du kan komme i kontakt med Gud i dag! Afstanden til Gud behøver ikke at være så stor! Tips til at blive en kristen:
Næste indlæg: Evigt liv himlen? |
||