.
Lynkursus i den kristne tro - 20 min.Begynd lynkursus

:: For dig der ikke lige fik det med i skolen eller da du gik til præst...

Del 1 af 7

(Følg link ved afslutning af hvert indlæg)

______________________________________

Mest populære tekster...Hvad skal jeg bruge Jesus til?

:: Hvad skal jeg bruge Jesus til? 

:: Evigt liv i himlen?

 Find udvejen...

Nyeste kortfilm...

:: Der er en udvej

 

Unge kristne på mission i DK:Oplev Jesus

:: Oplev Jesus på Nibe festival

:: Helbredelse på gaden i Holstebro

______________________________________

  PERSONLIG & INSPIRERENDE BOG

Guds fantastiske nåde

Af Lars Hyldgård Jensen, 64 sider

KUN 50 kr

Bestil og læs mere om bogen HER

______________________________________ 


______________________________________

Mødt os på Nibe festival eller på gaden i Aalborg?

Oplevede du Jesus på Nibe festival?På gaden med det hvide kors i Aalborgs natteliv
Du er meget velkommen til at tage kontakt til os.

Kontakt:


Lars Hyldgård: 20 77 15 24
David Dahl: 23 60 23 60
Victoria Dahl: 27 63 57 28 

 


Tryghed altid...Tryg i Guds favn

Tryghed er noget af det, mennesker værdsætter allermest. Derfor forsikrer vi os, derfor har vi lægevidenskab, brandvæsen, politi og efterretningstjeneste, derfor har vi kvalitetskontroller af alt muligt lige fra fødevarer til bygningskonstruktioner. Hvorfor betyder sikkerhed så meget for os? Jo, fordi vi ikke ønsker at dø eller blive ramt af ulykker eller sygdom.

Er du tryg? Eller lever du med en indre nagende angst-følelse? Yder vores velfærdssamfund dig en fuldstændig sikkerhed - eller er du stadig bange for, hvad der kan ske dig? Hvem eller hvad garanterer, at du lever og har det godt i morgen?

Fordi verden er usikker, vil vi gerne have så megen tryghed og sikkerhed som muligt. Når det kommer til stykket, har vi brug for en langt stærkere tryghed end den, som vores forsikringer og vores velmenende demokrati kan give os. På samme måde, som et barn kan opleve tryghed hos en nærværende far og mor, kan vi opleve tryghed hos Gud. Selv om tingene ramler omkring os, kan troen på Guds løfter flytte os helt ind i hans kærlige favn.

Bibelen er fyldt med løfter om Guds beskyttelse og redning af dem, der holder sig til ham. Dette vil jeg gerne skrive lidt om her:

Gud ønsker at være vores tryghed, og han har magt til at beskytte os mod enhver tænkelig fare! Gud er en kærlig far, som ønsker, at vi skal tage imod hans udstrakte hånd igennem hans søn, Jesus Kristus. Og han ønsker, vi må holde os tæt til ham, så han kan beskytte os og give os det, der tjener os bedst.

Her kommer vi til et afgørende spørgsmål. Kan man regne med, at man som kristen automatisk er beskyttet?

Det er troen på, at Jesus døde for vore synder og opstod igen, som redder os fra fortabelsen. I forhold til det evige liv, kan vi være trygge, når vi holder fast i vores forhold til ham. Vi kan stole på Guds løfter om, at vore synder er tilgivet, og at vi i kraft af troen på Jesu offerdød har garanti for det evige liv sammen med ham.

Men i forhold til vores sikkerhed i dette liv lover Bibelen ikke automatisk beskyttelse ved blot at tro på Jesus. Når vi som kristne vælger vores egen vej frem for Guds vej, skaber det en sprække i vores liv for Guds modstander Djævelen, som er kommet for at stjæle, slagte og ødelægge. (Se Johannes-evangeliet kap. 10:10 og Efeserbrevet kap. 4:27) Men når vi vender om, beder om tilgivelse og vælger Guds vej af hele vore hjerte, bliver sprækken dækket og lukket af Jesu blod. Djævelen "besejres af Jesu blod" (vores afhængighed af Jesu stedfortrædende død) "og af vores vidnesbyrds ord" (at vores vores liv og tale bliver et udtryk for Guds værk i os). (Se Johannes Åbenbaring kap. 12:10-11)

Guds fulde beskyttelse findes under den lyskegle fra himlen, som hedder Jesu herredømme i vores liv. Under hans herredømme oplever vi sand frihed og tryghed. At han er vores Herre betyder, at vi sætter hans visdom højere end vores egen. Hvis vi ikke bare tror på Jesus, men også lader ham være Herre i alle forhold i vores liv, kan der ikke ske tilfældigheder med dig og mig. Selvfølgelig skal vi dø en dag, og vi kan heller ikke få garanti mod sygdom eller smerte. Men Gud ønsker, at vi skal leve indenfor hans beskyttende rammer, hvor vi kan være trygge i, at vi ikke er overladt til tilfældigheder.

Hvis vi som oprørske børn stikker af hjemmefra og løber ud på hovedvejen, kan Gud ikke sikre os mod ulykker. Men hvis vi bliver i hans nærvær og holder os til hans ord, lover Gud os faktisk, at ingen "tilfældig ulykke" vil kunne ramme os.

Der var en missionær, der boede med hans kone og to små børn midt i Red Light District i Amsterdam, som sagde: At være der, hvor Gud vil have dig, er det sikreste sted på jorden!

Gud ønsker helt vildt at kunne yde os maximal tryghed - igennem at vi stoler på de beskyttende anvisninger, som han har givet os i hans ord.

Gid mit folk ville høre mig, gid de ville vandre ad mine veje! Hvor let skulle jeg da kue deres fjender! (Salmernes Bog 84:14-15)

Den Højeste har du gjort til din bolig, intet ondt skal ramme dig, ingen plage skal nå dit telt, for han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten... Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. (Salmernes Bog 91:9-14)

Jesus sagde til sine disciple:

Sælges ikke fem spurve for to skilling? Og ikke én af dem er glemt af Gud. Ja, selv alle jeres hovedhår er talt. Frygt ikke, I er mere værd end mange spurve. (Lukasevangeliet kap. 12:6-7)

Gud elsker os, og der sker ikke tilfældigheder med helhjertede disciple af Jesus! Lev maximalt med Gud, og du kan være fuldstændig tryg i hans kærlige beskyttelse!

 

Næste indlæg: At give slip på lidt og vinde meget