Et valg, jeg aldrig har fortrudt!
|
Mark beskriver mobning i barndommen, en flugtvej til hash og en voksende åndelig interesse i hans unge år. Pludselig mødte han en kristen...
Af Mark Strøm
Jeg startede mit liv sammen med min mor, og vi boende hos mine bedsteforældre på daværende tidspunkt. Da jeg var ca. 2 år flyttede vi i lejlighed, og godt og vel et år senere fandt min mor sammen med manden, jeg i dag omtaler som min far. Det var ikke en nem opgave for ham at komme ind i vores lille familie, og som årene gik blev vores relation mere og mere anspændt, og til sidst oplevede jeg den som fjendtlig. Jeg husker ikke megen omsorg eller anerkendelse komme fra min far, da jeg voksede op, og nærmest ingen interesse for mig. Da min lillesøster kom ind i billedet nogle år senere, blev situationen bare forværret. Jeg oplevede, hvordan min far pludselig kunne vise interesse for hende, mens jeg bare blev mere og mere ensom. I samme periode som min mor var gravid med min lillesøster, skiftede jeg børnehave, og fra det skifte og frem til og med 8. klasse oplevede jeg mobning. Dette foregik både i børnehave, skole og ved forskellige fritidsinteresser. Generelt set kan man sige, at jeg ikke tog det særlig “pænt”, da min far kom ind i vores liv. Min manglende relation til ham og mobningen resulterede i, at jeg gik fra at være en udadvendt glad dreng til at være indelukket og tilbageholden. Jeg følte mig ikke længere betydningsfuld og værdsat. Mine oplevelser i barndommen førte til, at jeg blev en meget vred ung mand uden respekt for autoriteter. Dette resulterede i, at jeg blev draget ud i forskellige drengestreger og senere hen forskellige former for kriminalitet. Da jeg var ca. 13-14 år, blev jeg introduceret til hash. Jeg oplevede for første gang ikke at være bekymret. Min hjerne, som til dato, altid havde været på vagt for at undgå ubehagelige oplevelser, i og uden for hjemmet, lukkede nærmest helt ned, og jeg var i få timer fri fra at mærke, hvordan jeg havde det. Det blev næsten en daglig ting de næste 6-7 år. Omkring samme tid begyndte jeg at spille dødsmetal. Senere blev det til hardcore og andet metalmusik. I denne teenagetid gik jeg med en tanke om, at der måtte være en større magt i verden end mig selv. En magt som kunne give mit liv en mere positiv mening. I og med at jeg spillede dødsmetal, var det oplagt at vende mig mod satanisme. Det passede godt med den vrede, jeg følte, det image, jeg prøvede at skabe og det oprør, jeg ønskede at lave mod verden. Samme år som jeg opdagede hash fik mine forældre nok af at kæmpe med mig, hvilket resulterede i, at jeg blev smidt ud hjemme fra. De næste 5 år boede jeg i udslusningsbolig, plejefamilie og behandlingshjem for utilpassede unge. Jeg var vred på verden og fandt min lindring i hash og alkohol. Jeg havde ingen uddannelse eller interesse for andet end at stille mine lyster og flygte fra ubehagelige følelser. Gennem årene ledte jeg efter en større magt ved at læse forskelligt litteratur om hinduisme, buddhisme, new age og frimurerloger. Men det var først, da jeg mødte en kristen, som stædigt nægtede at tale med mig om alle mine åndelige teorier, at jeg mødte Gud. Hun ville kun tale om Bibelen, og da jeg gerne ville diskutere mine holdninger og havde læst i frimurer- og new age litteratur, at man som udgangspunkt kunne tro på hvad som helst, så valgte jeg at flytte mit fokus til Bibelen – i hvert fald for en tid. Nu er jeg som person sådan, at jeg som udgangspunkt giver hele min opmærksomhed til, hvad jeg interesserer mig for, og Bibelen var interessant. Det varede ikke længe, før jeg læste i Bibelen, at der kun er én Gud, og at man ikke skal have andre guder. Fokuseret som jeg var, så accepterede jeg det som sandhed, og Gud begyndte at løfte sløret fra mine øjne. Jo mere jeg læste, jo mere blev jeg overbevist, om at jeg havde fundet Gud. Jeg havde dog ikke på dette tidspunkt givet mit liv til Jesus endnu. I kølvandet af dette valgte jeg at stoppe med at ryge hash. Kort tid derefter blev jeg inviteret til et møde i en kirke, hvor der blev spurgt, om man ville give sit liv til Jesus, og den aften traf jeg den bedste beslutning, jeg nogen sinde har truffet. Jeg vendte mig væk fra min fortid og gav mig hen til et liv sammen med den Gud, jeg forinden kun havde læst om. Det viste sig, at Gud var og er mere end en Gud, man læser om. På trods af min omvendelse til Jesus var min adfærd fortsat meget præget af mit tidligere misbrug, og jeg valgte derfor at tage i behandling. Jeg havde et ønske og håb om, at denne misbrugsbehandling kunne hjælpe mig til at få en bedre tilgang til en normal tilværelse. Der var plads til mig i et misbrugscenter på Bornholm, og det næste halve år brugte jeg på behandling af mit tidligere misbrug og min adfærd. At være i behandling var for mig som at tage på en form for retræte. Det meste af min tid gik med at gå ture og tale til Gud. Nogle gange var det, som om Han også svarede gennem naturen. F.eks. var der en dag, hvor jeg var klatret op på en klippe ved havet. Her spurgte jeg Gud om et tegn på hans eksistens, og da jeg vendte mig for at klatre ned igen, så jeg en stor rosa kvarts lægge lige bag mig. Den var ca. 10x10x15 cm. For mig var det, som om Gud ville vise mig, at jeg var værdifuld. I perioden, hvor jeg var i behandling, lærte jeg også hvor meget glæde, der er i at betjene andre med eksempelvis madlavning, servering og bordopdækning. Jeg oplevede, at Guds kærlighed og omsorg til mennesker begyndte at smitte af på mig. Jeg har sidenhen mødt to andre, jeg var i behandling med, som fortalte mig, at jeg havde været med til at lede dem til Jesus ved mit eksempel. Det er fantastisk, hvordan man kan have en positiv indflydelse på et andet menneske bare ved at være sig selv. I dag er det 20 år siden, jeg gav mit liv til Jesus første gang. Jeg siger første gang, for personligt mener jeg, at det er en daglig ting at gøre. Livet er ikke blevet nemmere sammen med Gud, men livet er blevet meget bedre, og jeg har fundet mening og formål hos Gud. Jeg fortryder på ingen måde mit valg om at underlægge mig Jesus som min Herre, for de glæder og velsignelser, der har fulgt den beslutning, overgår min fantasi. I dag er jeg gift, far, uddannet og i fast job, og jeg tror ikke, jeg ville være endt, hvor jeg er i dag, hvis ikke jeg havde truffet den beslutning, jeg har, og Jesus var begyndt at forvandle mig. |
Næste indlæg:
Kristendomstime
Andre emner:
|