Hvordan jeg mødte Jesus

Hvordan jeg mødte Jesus

Af Morten Kilsholm

Jeg hedder Morten og er gift med Karina og har tre børn, Samuel, Anna og Julia. 

Jeg er vokset op i en ganske almindelig familie uden nogen kristen baggrund. Som teenager dyrkede jeg meget roning og havde hele min identitet i dette. Jeg trænede stort set hver dag hele sommeren. Men desværre fik jeg brok og kunne ikke træne mere fra den ene dag til den anden. Dette gjorde, at jeg måtte søge andre græsgange for at udfylde min fritid. Der gik ikke ret lang tid, før jeg begyndte at gå mere og mere i byen og at drikke øl. På dette tidspunkt mødte jeg nogle punkere og blev hurtig grebet den atmosfære, der var omkring dem. Jeg syntes, at der nærmest var noget magisk og mystisk i dette miljø, det var, som om man kunne være præcis som det passede én, uden at man faldt udenfor kliken. Men jeg fandt ud af, at også blandt punkere er der noget, der hedder mode, hvordan skal opføre sig og hvilke holdninger, man skal have for at blive accepteret.

Som sagt så begyndte jeg at drikke en hel del øl og blev også hurtigt præsenteret for
hash, hvilket jeg snart fik smag for og røg tit og ofte. Men som alt andet i denne verden blev også dette kedeligt og mistede sin glans og tilbage var der så et hash- og øl-problem. 

Et liv i løgn
Jeg følte, at hele min tilværelse var en løgn, forstået på den måde, at jeg gav udtryk for overfor vennerne, at jeg syntes, at det var en "fed" måde at leve sit liv på. Jeg følte, at alt hvad jeg sagde og gjorde var en stor løgn, at det slet ikke var mine holdninger og meninger, som jeg gav udtryk for. 
 
Men det er jo ikke bare noget, man fortæller sine omgivelser, at man rent faktisk er en helt anden end den, man så sikkert har givet udtryk for.
 
Så jeg fortsatte jo bare derudad, som jeg hele tiden havde gjort, men så begyndte jeg, at blive deprimeret og følte mig ensom, for det var, som om jeg bare ikke kunne bryde op og fortsætte i en helt anden retning.

Det var jo lige præcis det,  som jeg havde brug for: Et helt nyt liv! Så en eftermiddag
hvor vi røg noget hash, gik jeg i noget, der hedder "narkotisk komatilstand" og
røg  på skadestuen. Da jeg vågnede, fik jeg at vide, at jeg muligvis tilhørte den gruppe mennesker, der kan blive psykotiske af at ryge hash.
 
Angst neuroser
Dette afskrækkede mig naturligvis men afholdt mig ikke fra at ryge hash. Omkring et
halvt til et helt år senere, hvor jeg også røg noget hash, blev jeg pludselig grebet af angst uden at vide hvorfor og blev derfor bange for, om jeg var ved at blive sindssyg. Dette blev starten på 10 måneder med en angst neurose. I denne tid isolerede jeg mig mere og mere. Jeg kunne ikke være sammen med for mange mennesker ad gangen. Jeg turde ikke køre i bus, og jeg blev angst, når jeg skulle falde i søvn, fordi jeg turde ikke at give slip på mig selv og overgive mig til søvnen.

På dette tidspunkt flyttede jeg til Odense og startede på teknisk skole for at komme i
gang. I min klasse gik der en kristen, som fortalte om Jesus. Han inviterede mig med til et møde i Pinsekirken i Odense. Jeg  var blevet nysgerrig og sagde ja til at komme med.

Gudstjenesten var lørdag aften, men jeg tog ud til min ven fredag efter skole og skulle så være der hele weekenden. Fredag aften tog vi ud til én af hans venner, som også var kristen. Vi havde ikke været der ret lang tid, før jeg  spurgte Steen, som vennen hed, om hvad det var for noget med ham Jesus. Han begyndte så at fortælle om, hvad det var Jesus havde gjort for mig.

Smagen af fred
Da vi så skulle til at gå hjem kunne jeg mærke, at angsten kom frem i mig. Jeg fortalte det til Steen, som spurgte, om han skulle bede for mig? Jeg sagde og efter at han hade lagt sin hånd på mig og bedt følte jeg en ukendt ro og fred brede sig i mit hjerte. Jeg spurgte, hvad det var og fik at vide, at det var Gud, som rørte ved mig. Jeg undrede mig over denne oplevelse, som var så anderledes og alligevel så naturlig. Vi tog hjem og sov. Næste dag skulle vi til Gudstjeneste, hvor der var en prædikant på besøg. Det eneste, jeg kan huske af det, han  sagde, var, at han talte om frygt.

Bagefter blev der kaldt frem til forbøn, hvor prædikanten så ville bede for dem, som havde behov for dette. Steen prikkede mig på skulderen og spurgte, om jeg ikke ville  frem og blive bedt for, så jeg kunne blive fri fra min angst. Det ville jeg gerne, og
jeg gik frem uden at vide, hvad der så skulle ske. Da jeg  kom op til prædikanten, spurgte han mig, om jeg havde givet mit liv til Jesus. Jeg sagde nej. Han spurgte så, om jeg ville det. Da fløj det ud  af munden på mig: "Ja, det vil jeg gerne." Det var, selvom jeg ikke vidste, hvad det ville sige at give sit liv til Jesus, at tro på ham og tage imod det, som Han havde gjort for mig på korset. Nå, men han sagde det så videre til en anden, som var ved siden af. Han bad ham om at gå med mig ind i et andet rum. I et det andet rum fik vi en kort snak om  Jesus, hvorefter Steen og Thomas, som den anden hed, bad sammen med mig til frelse og helbredelse.
 
Helbredelse og frelse
Fire dage efter var jeg helbredt for mine angst neuroser. Det var herligt at være fri til at kunne bevæge mig rundt mellem mennesker uden at være angst. Som sagt kendte jeg intet til Jesus personligt, men efter dette møde begyndte jeg at tale til Ham om alt muligt. Jeg kan huske, at jeg ofte bad mig selv i søvn om aftenen. Gennem alle disse samtaler med Jesus viste han mig, hvad det  var, han gjorde for mig på korset. Han viste mig, at jeg var fortabt uden ham, og at jeg havde brug for ham som min frelser. Jeg fik syndenød og råbte til Jesus om frelse og tog imod hans tilgivelse. Dette er en beslutning, som jeg aldrig har fortrudt, livet er herligt, når Jesus er med.

"Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore
synder og renser os fra al uretfærdighed." (Bibelen, 1.Joh.1:9)

Hør en dejlig sang, mens du læser:

Næste indlæg: