|
Af Lars Hyldgård
Jeg sad for nylig hos en ven, som satte ord på, at verden er blevet mere forvirrende at leve i. For ham var det blevet en tung byrde, at det på flere plan er blevet sværere at gennemskue, hvad der er sandt, hvad der er fordrejet, og hvad der bliver skjult. Jeg var helt enig med ham, og det giver mig en dybfølt længsel efter sandhed og retfærdighed. Vi er nok en del, der har den længsel og kan tænke, at verden er ved at gå af lave. Verden er tidligere gået af lave, fx da den tyske befolkning blev taget som gidsler af en ideologi og verdensopfattelse, som ikke blev standset, før stor skade var sket. I hvor høj grad bliver vi dikteret af bestemte narrativer, som magtfulde mennesker ønsker at skabe, men som i virkeligheden undertrykker sandhed og retfærdighed? Tidligere generationer har måttet kæmpe hårdt for lighed og frihedsrettigheder, men er vi nu igen en historieløs og amoralsk generation, som er villig til at give køb på disse værdier? Jeg tror, at vi skal være vågne og bruge ytringsfriheden - uden at gå for langt ud på uunderbyggede idéer eller konspirationer. Forestil dig hvor fantastisk det ville være, hvis vi altid kunne have fuldstændig tillid til medierne, politikerne, myndighederne og vores retsvæsen. Hvis vi vidste, at sandhed og retfærdighed altid var de herskende idealer, der med sikkerhed overtrumfede egne interesser, økonomisk fordel, prestige og magt. Hvis vi vidste at der altid ville blive værnet om lighed og frihedsrettigheder. Hvis vi vidste, at magtmisbrug, korruption og løgn altid ville blive afsløret og standset. Jeg længes efter sand retfærdighed, og denne dybt faldne verden giver mig ikke meget håb. Svaret på min længsel finder jeg den kun ét eneste sted, hos Jesus Kristus, den eneste syndfrie person i verdenshistorien. Når vi oplever, at Guds moral forsvinder i det offentlige rum, er det, som om netop den moral bliver endnu mere attraktiv og værdifuld, i kontrast til umoralen. Jesus giver os et fantastisk løfte: "Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed— for de skal få slukket deres tørst." (Mattæusevangeliet 5:6) Kan det virkelig være rigtigt? Er det en mulighed for alle at få tørsten efter retfærdighed slukket? Mit svar er JA. At kaste sit anker ind i troen og tilliden til Gud kan skabe en indre forvandling i os, hvor vi erfarer overnaturlig tryghed midt i en urolig og konfliktfyldt verden. Mange har brug for det. Desværre har mange danskere dog tilegnet sig en opfattelse af, at den kristne tro har spillet fallit, fordi de tror, de allerede har afprøvet den, da de blev døbt og konfirmeret. Men sådan forholder det sig heldigvis ikke. Jeg kender flere, som efter at være kommet til tro, har fortalt, at denne misforståelse i årevis hindrede dem i at søge svar i den kristne tro. For at være ærlig og nuanceret, så længes jeg efter retfærdighed i denne verden, men jeg længes langt mere efter at lede mennesker til Jesus. Han kan møde os og begynde et værk i os, som ingen verdslig ideologi hamle op med. Jeg ønsker, at så mange som muligt må få lov til at opleve ham personligt ved Helligåndens kraft og blive reddet ind i hans evige rige. Bibelen er langt mere end en gammel historiebog. Her har jeg fundet sandhed, nåde, liv og kraft, som både i mit og millioner af andres liv har ført til udfrielse fra mørkets magter. Og dét endda på en meget effektiv og langtidsholdbar måde. Jeg har set evangeliet kraft i funktion på mange forskellige måder og set klare glimt ind i evigheden. Derfor tror jeg bl.a. også på Bibelens mange beskrivelser af, at vi alle, uden undtagelse, skal fremstilles for Guds domstol. Ifølge manges nærdødsoplevelser vil vi på den dag intet kunne skjule, og den sande dom vil blive afsagt om alle vore handlinger og motiver. Dér vil vi stå strafskyldige med vores uretfærdighed, men for dem, der i dette liv har skiftet kurs og omvendt sig fra syndens magt og taget imod Jesus Kristus, som sin personlige Herre og frelser, er frifindelse tilvejebragt, på grund af det Jesus gjorde på korset. Dér bar han, som ellers var uskyldig og ren, vores synder. Han betalte din bøde og døde i dit sted. Se, dét er kærlighed. Han kan vaske din tavle helt ren, hvis du til gengæld ydmyger dig og tager imod ham af hele dit hjerte. Forsoning med Gud på hans betingelser giver fred. At komme dertil kan være en kamp, men din stolthed må dø. Dette er dit livs mulighed. Ved at tro og følge Bibelens ord, kan vi rent faktisk erfare den virkelighed, Bibelen beskriver. Du kan vælge i dag at søge sandheden et sted, hvor du ikke vil blive skuffet. Søg den af hele dit hjerte - ikke bare overfladisk. Jesus sagde: "I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie." (Johannesevangeliet 8:32)
1 Comment
Af Lars Hyldgård
Stædighed er vedholdende at holde fast på noget, uanset omstændigheder eller konsekvenser. Det kan jo være en god egenskab, hvis det er det gode, sande og gavnlige, vi holder fast ved. Spørgsmålet er så, om vi altid kan se klart, hvad der er godt og gavnligt på den lange bane? Åndeligt set tænker jeg, at vi danskere i stor stil er stædige - til skade for os selv. Vi vil ikke bøje os for Gud. Rigtig mange holder stædigt fast i en indgroet ugudelighed og en tåbelig "bedrevidenhed". Det er en stolthed, som vi høster de dårlige frugter af, og som forhindrer åndelig og menneskelig rigdom i vores samfund. Vi bilder os ind, at vi har nok i os selv, og at vi kan klare os fint uden Gud. Årsagerne til denne stædighed kan være mange: Ugudelig programmering af sindet, pres fra andre, frygt for tab eller forandring, stærk overbevisning, dårlige erfaringer, mangel på positiv erfaring med troen, svigt - eller at have oplevet det onde, når man burde have oplevet det gode... Bibelen lægger ikke fingre imellem - men erklærer, at Djævelen er på spil som 'denne verdens gud', der blinder menneskers tanker, så de ikke kan se lyset, der stråler fra Jesus og evangeliet. (2.Kor.4:4) Et åndeligt slør ligger over danskernes øjne - og det skal tages bort, så vi får øjnene op for den overvældende rigdom, som er tilgængelig for os, når vi oprigtigt ydmyger os og søger Gud. Uanset hvor smarte, veluddannede og dygtige vi bliver, skal vi alle - uden undtagelse - dø. Mit spørgsmål er: Har vi ingen respekt i livet? Fatter vi ikke, hvor små og skrøbelige vi egentlig er? Forstår vi ikke, hvor let vi bliver som blinde flokdyr i den til enhver tid herskende kultur? Nej, det tror jeg generelt ikke vi gør. Den Gud, som holder os i live, nægter vi at bøje os for. For det vil jo være vores stolthed imod. Syndens natur er uhjælpelig stædig og stolt, og findes der en kur imod den sygdom? Situationen minder mig om Jesus, der sagde til jøderne, der ikke ville tage imod ham: "Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt. For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!«" (Matt.23:37-39) Det stædige og tåbelige "nej til Gud" overlader os til os selv. Konsekvensen er at tomhed, egoisme og mørkets magter lukker sig omkring mange sjæle. Børn vokser op uden den trofaste kærlighed, opdragelse og omsorg, som ville gavne dem mest. Det er en stor smerte i Guds hjerte. Heldigvis er Gud tålmodig med os. Meget tålmodig og barmhjertig. Der står i Bibelen, at han er så tålmodig, at han holder dommen i venteposition, fordi han ønsker, at vi ikke skal gå fortabt, men nå til omvendelse. (2.Pet.3:9) Han ønsker og forventer stadig, at vi som har korset i vores flag vender om til ham. Selv om han har ventet længe, vil han med glæde rense os i Jesu blod og give os åndelig rigdom og fællesskabet med Ham tilbage. Her finder vi vores sande og forløste identitet. Midt i denne forvirrede verden har jeg og millioner af andre fået lov til at opleve, at Gud er virkelig og kan erfares med alle de fordele, som Bibelen beskriver. Det er også i 2021 mit friske vidnesbyrd til dig, der tvivler. Jeg garanterer med alt, hvad jeg er, at det er sandt, og at det er en rigdom så stor, at ingen jordisk rigdom kan sammenlignes hermed. Jesus ønsker stadig at samle sine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Vi ved ikke, hvor mange chancer vi får. Så tag imod Ordet, og kom til Ham! Han står klar til at tage imod dig. Af Lars Hyldgård Omvendelse er at give Gud ret. Det kræver, at man kan ydmyge sig, ændre mening og skifte kurs. Det er en utrolig værdifuld egenskab at kunne omvende sig, for omvendelse er åben dør til Guds til fred, favør og glæde.
Hør hvad Jesus sagde om omvendelsen og den glæde, den forløser i himlen: "Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre, og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet. Jeg siger jer: Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse." (Luk.15:4-7) |
ForfatterLars Hyldgård: 
Arkiver
February 2022
Kategorier
All
|
RSS Feed