Uden et moralsk kompas går vi under.
Vi lever i en tid, hvor det kan være svært at finde ud af, hvad sandheden er. Jeg vil her give et bud på, hvad der sker med sandheden i denne tid, og hvorfor vores forhold sandheden er så afgørende vigtigt for os. Først vil jeg frimodigt sige: Jeg tror på Jesus som min og verdens frelser - og jeg mener, at Bibelens budskab giver os et nødvendigt moralsk kompas, som hjælper os til at se og værdsætte sandhed. Jeg er dybt bekymret for den ugudelige agenda, der har besat den vestlige civilisation. Den vestlige verden har forladt Gud og hans beskyttelse, og derfor tror jeg, vi står sårbare overfor ødelæggende kræfter. Ét af sygdomstegnene er, at sandheden er blevet mindre værd. Der findes mange indgangsvinkler til at belyse dette problem, men her er en evidens-baseret vinkel på det: Jeg har ind i mellem fulgt Dr. John Campbell, som har mere end 3 millioner følgere på Youtube, og som hovedsageligt præsenterer massevis af videnskabelige fakta. Hans slogan er: "Follow the evidence, whereever it leads". Han efterlyser igen og igen politikeres oprigtige interesse for påviselige bivirkninger, skader og overdødelighed efter covid-19 vaccinen. Beviserne på vaccinens mange skader er overvældende. Vi kan nu se, at vaccinerne slet ikke har været sikre. Mange føler sig bedragede, og mange er blevet ofre i denne sag. Men ærlige og ansvarlige ledere hænger åbenbart ikke længere på træerne. Ligesom John Campbell mener jeg, at politikernes og mediernes mangel på interesse for sandhed og evidens er skræmmende - og det vidner om et koordineret politisk lederskab i moralsk forfald. Befolkningerne i Europa accepterer dette, stort set stiltiende. Når sandheden mister sin værdi i et samfund, resulterer det også i, at menneskeliv mister deres værdi. Hvis forbrydelser imod menneskeheden skal dækkes over, hvilken værdi har det enkelte menneske så? Hvis vi mister sandheden, mister vi tilliden til hinanden, men vi mister også vores egen moral, integritet og substans. Lyset i os bliver til mørke, og vi bliver fortabte både menneskeligt og åndeligt. Og det er her i den fortabte situation, at Jesus kan redde os, hvis vi vil erkende vores tilstand. Han kom for at frelse syndere, og her er vi alle iblandt. Man kan ryste på hovedet af dette gamle budskab, men vi har virkelig brug for Jesus. Vi har brug for hans ord og for tilgivelsen, som han tilvejebragte. Han kaster sin redningskrans ud til os. På kransen står der: Jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig. (Joh.14:6) Vi kan stille endnu et spørgsmål: Hvor bevæger verden sig hen? Hvor langt er vi kommet - set i et bibelsk perspektiv? Er Bibelens mange profetier om Antikrist (en ond/satanisk verdensherskers globale diktatur) på vej til at gå i opfyldelse? Den Antikrist, som Jesus vil komme og dræbe med sin munds ånde. Verden er i mine øjne allerede langt mere satanisk styret, end vi ønsker at forholde os til. Man kan med rette indvende, at det jo ikke fremmer den gode stemning over middagsbordet at tale om. Men skal vi bare lukke øjnene for løgn, high-level korruption - og at magtsyge egoistiske mennesker er ved at underlægge sig verden og hverver politikere til at udføre deres planer for at ensrette hele kloden. Det foregår jo ikke længere i en afkrog, men fremføres åbenlyst. Det skærer mig i hjertet at se millioner af mennesker acceptere forførelse. Medierne og politikerne "pumper os" med, hvad vi skal tænke og mene, og det slukker efterhånden sandhedens lys i os. Når sandheden i sig selv ikke længere har nogen særlig værdi, slukker vi også lyset for den næste generation. Udskamning fremmer ikke ytringsfrihed og demokrati. Selv videnskab bliver undertrykt, og forskere, der ikke mener det rette, marginaliseres. Jeg tror, det er risikabelt bare at følge strømmen, særligt hvis løgn og derigennem mørkets magter får magt over os. Jeg tror, det var det, der skete i Tyskland under 2. verdenskrig. Vi har alle et ansvar, og det er bedre, at sandhedens time kommer til os nu - end når det er for sent. Måske vil jeg blive hånet for dette, men Bibelen fortæller advarende om, hvordan det hele ender. For mange vil det pludselig være for sent. Når de ugudelige ser Menneskesønnen komme på himlens skyer, skal de jamre!! Som der står skrevet: "Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de, som har gennemboret ham; og alle JORDENS FOLKESTAMMER SKAL JAMRE over ham. (Bibelen, Johs. Åbenbaring 1:7) Men indtil da har vi mulighed for at vende os til sandheden, og her tænker jeg på den sandhed, som Jesus kom med. Jesus er nåden og sandheden, som vi i stor stil har efterladt ventende på os. Han sagde: "Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort." (Bibelen, Johs.6:37) Hvad er sandheden værd for dig? Hvis du værdsætter den højt, vil der være nåde at finde.
0 Comments
En Bibel-note, af Lars Hyldgård 1.Peters brev 1:22: "I, som i lydighed mod sandheden har RENSET jeres SJÆLE til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte." Ord: Sjæl = tanker, følelser, vilje (indstilling) Rense = rengøre: En opgave, der kræver tid og omhu. Bibelen taler om at 'tage tanker til fange i lydighed mod Kristus' (2.Kor.10:3-6) og om 'frem for alt' at 'vogte vores hjerter', hvorfra livet udgår. (Ordspr. 4:23) Ligesom man tager spindelvæv til fange, må vi tage tanker og følelser til fange. I fysisk rengøring kræver det, at man tænder lyset og går rundt i rummet for at opdage spindelvævet. På samme måde kræver det indre lys og opmærksomhed at rense vores sjæle (tanker, følelser og vilje) TIL at have oprigtig broderkærlighed. De, som gør dette, vil repræsentere og behage Gud - og bringe en attraktiv velduft af Guds rige med sig - og det vil skabe liv, fred og harmoni, som sejrer over mørkets magter. Det kunne være en god idé at huske den indre rengøring her før jul, selv om der er meget, der skal nåes. Vi må rense vores sjæle til at have oprigtig kærlighed. Men det er faktisk altid noget, vi som kristne er kaldet til at gøre - "i lydighed mod sandheden". For skidtet kommer af sig selv, hvis man ikke er over det :-) Tip: Bed om at Gud tænder lyset i dig og hjælper dig med rengøringen. Tag selv imod Guds tilgivelse i Jesu navn og tilgiv andre, hvor der er behov for det. Af Lars Hyldgård Vi arver ikke Guds rige, hvis vi er ligeglade med, om vi synder imod Gud. Her er et sted fra Bibelen, der indgyder mig respekt: "Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd." (1.Kor.6:9-11) Jesus led på korset og døde for vores synder. Han betalte, for at du kunne gå fri. "Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene..." Når vi indser og omfavner, hvad Jesus faktisk gjorde for os personligt, bliver vi nye mennesker. Der sker en åndelig forvandling med os. Vi bliver født på ny. Omvendelse, som i Bibelen betyder en ny indstilling, er vores naturlige minimums-værdsættelse af, hvad Jesus gjorde for os på korset. Det betyder ikke at du bliver perfekt, men at du har oprigtig respekt - og ønsker at leve dit liv i taknemlighed til ære for Jesus. Det er vigtigt fuldt ud at forstå, hvor stor Guds nåde er. Han kan tilgive os alt - og vil gøre det igen og igen, hvis vi er oprigtige. Men det er også vigtigt at vi ikke tager for let på, hvad det kostede for Jesus at vaske vores tavle ren. Så hvis du har haft en lidt for ligegyldig indstilling i forhold til synd, så lyt til, hvad Jesus siger om dette: "Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!" (Matt.7:21) "Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren." (Matt.13:41-42) "Der var en, der spurgte ham: »Herre, er det kun nogle få, som bliver frelst?« Han svarede dem: »Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne. Når husets herre først har rejst sig og lukket døren, og I stiller jer udenfor og banker på døren og råber: Herre, luk os ind! – så vil han svare jer: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Når I så siger: Vi har spist og drukket sammen med dig, og du har undervist i vore gader, vil han svare: Jeg ved ikke, hvor I er fra. Bort fra mig, alle I, som øver uret! Dér skal der være gråd og tænderskæren, når I ser Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv kastes udenfor. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige. Og da skal nogle af de sidste blive de første, og nogle af de første de sidste.« (Luk.13:23-30) Af Lars Hyldgård Guds lov og Guds evangelium er Guds to effektive redskaber til at redde vores sjæle. Loven, med de ti bud, varsler Guds retfærdige dom over menneskers uret, mens evangeliet forkynder ufortjent tilgivelse til den, som tror på Jesus, Guds søn. Guds lov er nødvendig for at give os den syndserkendelse, som skal til, for at vi kan komme til at forstå OG værdsætte, hvad Jesus gjorde for os på korset. Når vi møder loven, står vi strafskyldige og forsvarsløse over for dommeren - uden nogen mulighed for at kompensere eller bøje retten. Dommen afsiges over os, og vi kan ikke redde os selv på nogen måde. Men netop her kommer Jesus os til undsætning - og betaler hele gælden. For han kom og led en smertefuld og stedfortrædende død for os, og tog dermed straffen for vores synder. Hvilken kærlighed!! Jesus rækker altså hånden ud til os, hvor vi har allermest brug for det. Vil du gribe hans hånd? Det handler om oprigtigt at gribe den, mens tid er. Alternativet er at stå forsvarsløs over for dommen, som ingen kan undslippe på andre måder. Når du tager imod Jesus, vaskes tavlen helt ren, og det giver dig naturligvis et ønske om at holde den ren. I dåben begraves den gamle syndige natur, og vi oprejses til et nyt liv med Jesus. Du bliver født på ny - får en ny natur, hvor du ikke længere kan være ligeglad med, om du synder imod ham, som led for dig. Hvis du så alligevel fejler på vandringen, som vi alle gør, kan vi vedvarende træde frem for nådens trone og forblive i hans tilgivelse. Livet bliver aldrig igen det samme! Jesus er altså ikke kun en positiv tilføjelse til vores liv, men vores frelser! ... Bibelcitater: Jesus sagde til jøderne: "I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden. Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder." (Johannesevangeliet 8:23-24) "Alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud.... det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse." (Romerbrevet 3:19-20) "For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre." (Romerbrevet 6:23) "På sit legeme bar han selv vore synder op på kors." (1.Pet.2:24) "Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset." (Kol.2:14) "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed." (1.Joh.1:9) Af Lars Hyldgård Vi kan så nemt fare vild i livet med vores ord og handlinger og gøre skade på os selv og andre, hvis vi ikke passer på vores hjertes indstilling. Det er fra vores indre, at både det gode og det onde udspringer - og Bibelen siger med visdomsord: "Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet." (Ordspr.4:23) "For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med." (Jesus, Luk.6:45) De mest alvorlige fejl og tåbeligheder, vi begår, kommer fra noget mørkt eller skyggefuldt, der får lov til at gro i hjertet. Jeg bemærker ofte behovet for en skanning af mit indre. Er der noget bittert, der får lov at gro i hjertet? Har jeg tilgivet alle? Ønsker jeg det bedste for alle andre? Det er en stor lykke at blive korrigeret af Gud - og det kan ofte munde ud i, at jeg beder ham om hjælp til at ændre noget i mig, så hans retfærdighed og kærlighed kan få ret inde i mig. Gud kan også hjælpe mig ved at vise mig tingene fra et højere perspektiv, så jeg pludselig kan se situationer og mennesker - mere med hans øjne. Og han kan fylde os med sin sandhed og kærlighed, så vi går fra underskud til overskud. Kun ved hans hjælp kan alt blive godt. Og kun ved hans hjælp kan umulige knuder løses op. Jesus siger: "Skilt fra mig kan I slet intet gøre." (Joh.15:5) Gud ønsker at give os en gratis hjerte-rengøring, så vi kan være brugbare KANALER for hans liv, sandhed, kraft og nåde. Jesus sagde: "Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ›Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.‹ Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få." (Joh.7:37-38) Når Jesus lærte os at bede: "Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere" - handler det om, hvor vigtigt det er at tilgive andre, og hvor seriøst Gud ønsker, at vores hjerter skal renses og holdes rene. Gud vil skylle skidtet ud af os - så vi kan have nært og godt fællesskab med ham og med vores næste. Derfor er en ydmyg indstilling over for Gud og livet mere end guld værd. Hvordan øger vi vores odds for at nå sikkert i himlen? Hvordan får vi flest muligt med over målstregen? Det er vigtigt, at vi tager alt, hvad Jesus siger, seriøst.
Det inkluderer de bibelsteder, hvor Jesus taler om omvendelse, synd og advarer imod fortabelse. Fx. dette: "Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!" (Matt.7:13-14) Ovenstående skriftsted taler stærkt og advarende til mig om, at jeg ikke bare kan sætte kristenlivet på automatpilot eller følge mængden, men at jeg hver dag har brug for Guds ords lys. Jeg beder om nåde til, at jeg må gå på livets smalle vej. Det bekræfter også for mig, hvor vigtigt det er at tage imod alt, hvad Jesus siger. Jeg vil ikke undvære nogen sandhed, som kan bevare mig på livets vej. Jesus kom både med nåden og sandheden - og evangeliet bliver mere end halveret, hvis den ene del frasorteres. Vi forstår fx kun, hvor stor Guds nåde er, hvis vi forstår sandheden om syndens problem. Omvendt har sandheden ingen forløsende kraft, hvis man frasorterer nåden. Lad os omfavne alt, hvad Jesus siger. "Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple." (Joh.8:31) Af Lars Hyldgård
Jeg sad for nylig hos en ven, som satte ord på, at verden er blevet mere forvirrende at leve i. For ham var det blevet en tung byrde, at det på flere plan er blevet sværere at gennemskue, hvad der er sandt, hvad der er fordrejet, og hvad der bliver skjult. Jeg var helt enig med ham, og det giver mig en dybfølt længsel efter sandhed og retfærdighed. Vi er nok en del, der har den længsel og kan tænke, at verden er ved at gå af lave. Verden er tidligere gået af lave, fx da den tyske befolkning blev taget som gidsler af en ideologi og verdensopfattelse, som ikke blev standset, før stor skade var sket. I hvor høj grad bliver vi dikteret af bestemte narrativer, som magtfulde mennesker ønsker at skabe, men som i virkeligheden undertrykker sandhed og retfærdighed? Tidligere generationer har måttet kæmpe hårdt for lighed og frihedsrettigheder, men er vi nu igen en historieløs og amoralsk generation, som er villig til at give køb på disse værdier? Jeg tror, at vi skal være vågne og bruge ytringsfriheden - uden at gå for langt ud på uunderbyggede idéer eller konspirationer. Forestil dig hvor fantastisk det ville være, hvis vi altid kunne have fuldstændig tillid til medierne, politikerne, myndighederne og vores retsvæsen. Hvis vi vidste, at sandhed og retfærdighed altid var de herskende idealer, der med sikkerhed overtrumfede egne interesser, økonomisk fordel, prestige og magt. Hvis vi vidste at der altid ville blive værnet om lighed og frihedsrettigheder. Hvis vi vidste, at magtmisbrug, korruption og løgn altid ville blive afsløret og standset. Jeg længes efter sand retfærdighed, og denne dybt faldne verden giver mig ikke meget håb. Svaret på min længsel finder jeg den kun ét eneste sted, hos Jesus Kristus, den eneste syndfrie person i verdenshistorien. Når vi oplever, at Guds moral forsvinder i det offentlige rum, er det, som om netop den moral bliver endnu mere attraktiv og værdifuld, i kontrast til umoralen. Jesus giver os et fantastisk løfte: "Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed— for de skal få slukket deres tørst." (Mattæusevangeliet 5:6) Kan det virkelig være rigtigt? Er det en mulighed for alle at få tørsten efter retfærdighed slukket? Mit svar er JA. At kaste sit anker ind i troen og tilliden til Gud kan skabe en indre forvandling i os, hvor vi erfarer overnaturlig tryghed midt i en urolig og konfliktfyldt verden. Mange har brug for det. Desværre har mange danskere dog tilegnet sig en opfattelse af, at den kristne tro har spillet fallit, fordi de tror, de allerede har afprøvet den, da de blev døbt og konfirmeret. Men sådan forholder det sig heldigvis ikke. Jeg kender flere, som efter at være kommet til tro, har fortalt, at denne misforståelse i årevis hindrede dem i at søge svar i den kristne tro. For at være ærlig og nuanceret, så længes jeg efter retfærdighed i denne verden, men jeg længes langt mere efter at lede mennesker til Jesus. Han kan møde os og begynde et værk i os, som ingen verdslig ideologi hamle op med. Jeg ønsker, at så mange som muligt må få lov til at opleve ham personligt ved Helligåndens kraft og blive reddet ind i hans evige rige. Bibelen er langt mere end en gammel historiebog. Her har jeg fundet sandhed, nåde, liv og kraft, som både i mit og millioner af andres liv har ført til udfrielse fra mørkets magter. Og dét endda på en meget effektiv og langtidsholdbar måde. Jeg har set evangeliet kraft i funktion på mange forskellige måder og set klare glimt ind i evigheden. Derfor tror jeg bl.a. også på Bibelens mange beskrivelser af, at vi alle, uden undtagelse, skal fremstilles for Guds domstol. Ifølge manges nærdødsoplevelser vil vi på den dag intet kunne skjule, og den sande dom vil blive afsagt om alle vore handlinger og motiver. Dér vil vi stå strafskyldige med vores uretfærdighed, men for dem, der i dette liv har skiftet kurs og omvendt sig fra syndens magt og taget imod Jesus Kristus, som sin personlige Herre og frelser, er frifindelse tilvejebragt, på grund af det Jesus gjorde på korset. Dér bar han, som ellers var uskyldig og ren, vores synder. Han betalte din bøde og døde i dit sted. Se, dét er kærlighed. Han kan vaske din tavle helt ren, hvis du til gengæld ydmyger dig og tager imod ham af hele dit hjerte. Forsoning med Gud på hans betingelser giver fred. At komme dertil kan være en kamp, men din stolthed må dø. Dette er dit livs mulighed. Ved at tro og følge Bibelens ord, kan vi rent faktisk erfare den virkelighed, Bibelen beskriver. Du kan vælge i dag at søge sandheden et sted, hvor du ikke vil blive skuffet. Søg den af hele dit hjerte - ikke bare overfladisk. Jesus sagde: "I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie." (Johannesevangeliet 8:32) |
ForfatterLars Hyldgård: Arkiver
April 2024
Kategorier
All
|