JatilJesus.dk
  • Forside
    • Er du et godt menneske?
    • Fantastisk at være kristen
    • Hul igennem til Gud
    • Gem dig ikke!
    • Troens virkelighed - kontra fordomme
    • Et liv med tro, håb og mening.
    • Hvis Gud er god - hvorfor så meget ondt i verden?
    • Gud eller Darwin ?
    • Evolution vs. Intelligent design
    • Økonomisk krak i Bibelen
    • Fadervor
  • Oplevelser med Gud
    • Fra tomhed til dyb fred og kærlighed
    • Guds kærlighed strømmede igennem mig
    • Fra et liv i mørke til et liv i lys
    • Bevis på Guds eksistens
    • Fodboldkarrieren stoppede men Gud kom på banen
    • Oplevede Guds kraft og kærlighed
    • Befriet fra frygt og mareridt
    • Et valg, jeg aldrig har fortrudt!
    • Hvordan jeg mødte Jesus
    • Ja til Jesus med 80 km/t
    • Han kender mig
    • Min vej til levende tro
    • Min vej til frihed
    • Nyt liv i stedet for selvmord
    • Ud af det alternative
  • Kristendomstime
    • Perfekt kærlighed
    • Hvorfor har jeg brug for Jesus?
    • Kernen i den kristne tro
    • Evigt liv i himlen ?
    • Få hul på Bibelen
    • Hvad er en kristen ?
    • Hvorfor bede til Gud ?
    • Omvendelse er livsvigtig
    • Hvad sagde Jesus ?
    • At følge Jesus
    • Guds beskyttelse
    • Kom tættere på Jesus
  • Video
    • Fra misbrug til Jesus
    • Er det lykken at være kristen?
    • Hvem er ham Jesus ?
    • Tidl. landsholdsspiller Peter Rasmussen fortæller om at blive kristen.
    • Nærdødsoplevelser
    • Undervisning: Evigt liv på spil
    • Undervisning: Forstå den åndelige kamp
    • Håb for Alle
    • Ud af Depression
    • The Last Reformation - Full Movie
    • The Atheist Delusion - Full movie
    • Kampen mellem mørket og lyset
    • Ateistisk professor blev kristen
    • Jesus er kærlighed
    • Muslimer møder Jesus
    • Er guddommelige helbredelser virkelige?
  • Blog
  • Kontakt

Troens liv

Den, der sejrer...

23/6/2025

0 Comments

 
Af Lars Hyldgård
​
I den kristne livsvandring er der virkelig noget at kæmpe for - noget som er så vigtigt, at Jesus siger til hver eneste af de syv menigheder i Johannes' Åbenbaring kap. 2 og 3: "DEN, DER SEJRER..." - og derefter knytter stærke himmelske løfter til det at sejre. Ligeledes afslører han syv gange en nøgle: "Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne."

Til sidst i Johannes' Åbenbaring lyder det igen for ottende gang:
"DEN, DER SEJRER, skal arve dette..." (Åb.21:7) Og her er arven den nye himmel og den nye jord, hvor Gud selv vil bo hos mennesker, og hvor død og smerte ikke længere findes.

​At sejre må betyde at blive bevaret i en oprigtig tro på Jesus hele vejen til himlen. Vel at mærke med en villighed til omvende sig, når Jesus beder os om det. Der er altså en 'livsvandrings-sejr', der skal vindes i hver af vores liv, hvis vi skal bestå livets prøve.

I Bibelen ser det også flere steder ud til, at denne livsprøve har direkte indflydelse på vores løn i himlen - eller mangel på samme. 1. Korintherbrev taler om, at det er muligt for kristne at blive frelst enten MED løn eller UDEN løn i himlen - afhængigt af hvordan vi har levet vores liv. (Se 1.Kor.3:10-15)

Vi må kunne RUMME, at der er en test og en sejr, der skal vindes igennem livet, SAMTIDIG MED at vi kan have tryghed i at Jesus "elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod." (Åb.1:5)
Guds ord rummer et dobbelt perspektiv - både retfærdiggørelse (frelse) og helliggørelse (forvandling).
Gud har nemlig både en plan for at frelse os og men også en plan om, at han ønsker at forædle vores tro og bruge os! Med den hensigt ønsker Gud at åbenbare både sin NÅDE og sin SANDHED for os, på vores vej mod hans herlighed.

Hvis vi fejler i vandringen med Jesus, skal vi vide, at OMVENDELSE ALTID GIVER OS EN NY START, hvor vi kan modtage Guds nåde - og påny indvie os til en oprigtig trosvandring med Jesus.
Vi kan svinge ud af Guds formål med vores liv (helliggørelsen), men hvis vi responderer på Guds kald til omvendelse, vil vi straks blive taget til nåde (retfærdiggørelsen) og uden nogen fordømmelse kunne fortsætte under Guds velbehag. Dette kan ske mange gange i vores liv, det væsentlig er bare, at vi er oprigtige i omvendelsen.

Hvis vi gerne vil SEJRE på den EVIGT HOLDBARE MÅDE, så har vi altså brug for at have et YDMYGT hjerte, der er klar til at lade sig korrigere. Dernæst er det afgørende, at vi lytter til ORDET OG ÅNDEN.
For nogle i menighederne i Åbenbaringsbogen var det i hvert fald nødvendigt, at de fik åbnet øjne og ører for, hvordan de kunne sejre i deres trosrejse gennem livet. Det samme må også gælde os i dag.
Vi kan også risikere at falde i søvn eller leve i et selvbedrag, ligesom nogle af disse første kristne gjorde det. Derfor har vi, ligesom dem, brug for, at Gud vækker os op.

Livet på jorden er kort - og evigheden er lang.
Lige nu og i resten af din levetid på jorden afgøres din evige skæbne og din løn i himlen.
Det er i hvert fald, hvad Jesus flere steder taler forunderligt og nådefuldt om:
Åb.3:21: "Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone."

Jeg tænker, at rigtig mange vil sejre ved Guds store nåde - så jeg forestiller mig Jesu trone som et enormt himmelsk stadion, med millioner og atter millioner, der synger Guds pris.
Et meget attraktivt sted at være.
0 Comments

LOV OG EVANGELIUM - GUDS TO LIVREDDENDE REDSKABER

27/10/2023

0 Comments

 
Picture

Af Lars Hyldgård

Guds lov og Guds evangelium er Guds to effektive redskaber til at redde vores sjæle.
Loven, med de ti bud, varsler Guds retfærdige dom over menneskers uret, mens evangeliet forkynder ufortjent tilgivelse til den, som tror på Jesus, Guds søn.

Guds lov er nødvendig for at give os den syndserkendelse, som skal til, for at vi kan komme til at forstå OG værdsætte, hvad Jesus gjorde for os på korset.

Når vi møder loven, står vi strafskyldige og forsvarsløse over for dommeren - uden nogen mulighed for at kompensere eller bøje retten. Dommen afsiges over os, og vi kan ikke redde os selv på nogen måde.

Men netop her kommer Jesus os til undsætning - og betaler hele gælden. For han kom og led en smertefuld og stedfortrædende død for os, og tog dermed straffen for vores synder. Hvilken kærlighed!!

Jesus rækker altså hånden ud til os, hvor vi har allermest brug for det.

Vil du gribe hans hånd?
Det handler om oprigtigt at gribe den, mens tid er.

Alternativet er at stå forsvarsløs over for dommen, som ingen kan undslippe på andre måder.
Når du tager imod Jesus, vaskes tavlen helt ren, og det giver dig naturligvis et ønske om at holde den ren. I dåben begraves den gamle syndige natur, og vi oprejses til et nyt liv med Jesus.

Du bliver født på ny - får en ny natur, hvor du ikke længere kan være ligeglad med, om du synder imod ham, som led for dig.

Hvis du så alligevel fejler på vandringen, som vi alle gør, kan vi vedvarende træde frem for nådens trone og forblive i hans tilgivelse. Livet bliver aldrig igen det samme!

Jesus er altså ikke kun en positiv tilføjelse til vores liv, men vores frelser!

...

Bibelcitater:
Jesus sagde til jøderne:
"I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden. Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder." (Johannesevangeliet 8:23-24)

"Alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud.... det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse." (Romerbrevet 3:19-20)

"For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre." (Romerbrevet 6:23)

"På sit legeme bar han selv vore synder op på kors." (1.Pet.2:24)

"Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset." (Kol.2:14)

"Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed." (1.Joh.1:9)

0 Comments

HOLD DEN LIGE KURS MOD MÅLSTREGEN

15/2/2022

1 Comment

 
Hvordan øger vi vores odds for at nå sikkert i himlen?
Hvordan får vi flest muligt med over målstregen?
1 Comment

STÆDIGE DANSKERE

14/2/2021

0 Comments

 
Af Lars Hyldgård

Stædighed er vedholdende at holde fast på noget, uanset omstændigheder eller konsekvenser. Det kan jo være en god egenskab, hvis det er det gode, sande og gavnlige, vi holder fast ved. Spørgsmålet er så, om vi altid kan se klart, hvad der er godt og gavnligt på den lange bane?

Åndeligt set tænker jeg, at vi danskere i stor stil er stædige - til skade for os selv. Vi vil ikke bøje os for Gud. Rigtig mange holder stædigt fast i en indgroet ugudelighed og en tåbelig "bedrevidenhed". Det er en stolthed, som vi høster de dårlige frugter af, og som forhindrer åndelig og menneskelig rigdom i vores samfund. Vi bilder os ind, at vi har nok i os selv, og at vi kan klare os fint uden Gud.

Årsagerne til denne stædighed kan være mange:
Ugudelig programmering af sindet, pres fra andre, frygt for tab eller forandring, stærk overbevisning, dårlige erfaringer, mangel på positiv erfaring med troen, svigt - eller at have oplevet det onde, når man burde have oplevet det gode...

Bibelen lægger ikke fingre imellem - men erklærer, at Djævelen er på spil som 'denne verdens gud', der blinder menneskers tanker, så de ikke kan se lyset, der stråler fra Jesus og evangeliet. (2.Kor.4:4)

Et åndeligt slør ligger over danskernes øjne - og det skal tages bort, så vi får øjnene op for den overvældende rigdom, som er tilgængelig for os, når vi oprigtigt ydmyger os og søger Gud.

Uanset hvor smarte, veluddannede og dygtige vi bliver, skal vi alle - uden undtagelse - dø.
Mit spørgsmål er: Har vi ingen respekt i livet?
Fatter vi ikke, hvor små og skrøbelige vi egentlig er?
Forstår vi ikke, hvor let vi bliver som blinde flokdyr i den til enhver tid herskende kultur?

Nej, det tror jeg generelt ikke vi gør. Den Gud, som holder os i live, nægter vi at bøje os for. For det vil jo være vores stolthed imod. Syndens natur er uhjælpelig stædig og stolt, og findes der en kur imod den sygdom?

Situationen minder mig om Jesus, der sagde til jøderne, der ikke ville tage imod ham:

"Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt. For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!«" (Matt.23:37-39)

Det stædige og tåbelige "nej til Gud" overlader os til os selv. Konsekvensen er at tomhed, egoisme og mørkets magter lukker sig omkring mange sjæle. Børn vokser op uden den trofaste kærlighed, opdragelse og omsorg, som ville gavne dem mest. Det er en stor smerte i Guds hjerte.

Heldigvis er Gud tålmodig med os. Meget tålmodig og barmhjertig. Der står i Bibelen, at han er så tålmodig, at han holder dommen i venteposition, fordi han ønsker, at vi ikke skal gå fortabt, men nå til omvendelse. (2.Pet.3:9)

Han ønsker og forventer stadig, at vi som har korset i vores flag vender om til ham. Selv om han har ventet længe, vil han med glæde rense os i Jesu blod og give os åndelig rigdom og fællesskabet med Ham tilbage. Her finder vi vores sande og forløste identitet.

Midt i denne forvirrede verden har jeg og millioner af andre fået lov til at opleve, at Gud er virkelig og kan erfares med alle de fordele, som Bibelen beskriver. Det er også i 2021 mit friske vidnesbyrd til dig, der tvivler. Jeg garanterer med alt, hvad jeg er, at det er sandt, og at det er en rigdom så stor, at ingen jordisk rigdom kan sammenlignes hermed.

Jesus ønsker stadig at samle sine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne!
Vi ved ikke, hvor mange chancer vi får.
Så tag imod Ordet, og kom til Ham!
Han står klar til at tage imod dig.

0 Comments

    Forfatter

    Lars Hyldgård:

    Billede

    Arkiver

    April 2024
    December 2023
    November 2023
    October 2023
    February 2022
    March 2021
    February 2021
    January 2021
    December 2020

    Kategorier

    All
    Afhængighed Af Gud
    Bibelen
    Der Er Mere At Få
    Forvirring
    Fred
    Fundament
    Glæde
    Gud Kalder
    Guds Nærvær
    Helligånden
    Jesus
    Kærlighed
    Kampen Mellem Lyset Og Mørket
    Lov Og Evangelium
    Mediernes Larm
    Moral
    Nåde
    Omvendelse
    Retfærdighed
    Sandhed
    Tillid

    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Forside
    • Er du et godt menneske?
    • Fantastisk at være kristen
    • Hul igennem til Gud
    • Gem dig ikke!
    • Troens virkelighed - kontra fordomme
    • Et liv med tro, håb og mening.
    • Hvis Gud er god - hvorfor så meget ondt i verden?
    • Gud eller Darwin ?
    • Evolution vs. Intelligent design
    • Økonomisk krak i Bibelen
    • Fadervor
  • Oplevelser med Gud
    • Fra tomhed til dyb fred og kærlighed
    • Guds kærlighed strømmede igennem mig
    • Fra et liv i mørke til et liv i lys
    • Bevis på Guds eksistens
    • Fodboldkarrieren stoppede men Gud kom på banen
    • Oplevede Guds kraft og kærlighed
    • Befriet fra frygt og mareridt
    • Et valg, jeg aldrig har fortrudt!
    • Hvordan jeg mødte Jesus
    • Ja til Jesus med 80 km/t
    • Han kender mig
    • Min vej til levende tro
    • Min vej til frihed
    • Nyt liv i stedet for selvmord
    • Ud af det alternative
  • Kristendomstime
    • Perfekt kærlighed
    • Hvorfor har jeg brug for Jesus?
    • Kernen i den kristne tro
    • Evigt liv i himlen ?
    • Få hul på Bibelen
    • Hvad er en kristen ?
    • Hvorfor bede til Gud ?
    • Omvendelse er livsvigtig
    • Hvad sagde Jesus ?
    • At følge Jesus
    • Guds beskyttelse
    • Kom tættere på Jesus
  • Video
    • Fra misbrug til Jesus
    • Er det lykken at være kristen?
    • Hvem er ham Jesus ?
    • Tidl. landsholdsspiller Peter Rasmussen fortæller om at blive kristen.
    • Nærdødsoplevelser
    • Undervisning: Evigt liv på spil
    • Undervisning: Forstå den åndelige kamp
    • Håb for Alle
    • Ud af Depression
    • The Last Reformation - Full Movie
    • The Atheist Delusion - Full movie
    • Kampen mellem mørket og lyset
    • Ateistisk professor blev kristen
    • Jesus er kærlighed
    • Muslimer møder Jesus
    • Er guddommelige helbredelser virkelige?
  • Blog
  • Kontakt