Af Lars Hyldgård
​
I den kristne livsvandring er der virkelig noget at kæmpe for - noget som er så vigtigt, at Jesus siger til hver eneste af de syv menigheder i Johannes' Åbenbaring kap. 2 og 3: "DEN, DER SEJRER..." - og derefter knytter stærke himmelske løfter til det at sejre. Ligeledes afslører han syv gange en nøgle: "Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne."

Til sidst i Johannes' Åbenbaring lyder det igen for ottende gang:
"DEN, DER SEJRER, skal arve dette..." (Åb.21:7) Og her er arven den nye himmel og den nye jord, hvor Gud selv vil bo hos mennesker, og hvor død og smerte ikke længere findes.

​At sejre må betyde at blive bevaret i en oprigtig tro på Jesus hele vejen til himlen. Vel at mærke med en villighed til omvende sig, når Jesus beder os om det. Der er altså en 'livsvandrings-sejr', der skal vindes i hver af vores liv, hvis vi skal bestå livets prøve.

I Bibelen ser det også flere steder ud til, at denne livsprøve har direkte indflydelse på vores løn i himlen - eller mangel på samme. 1. Korintherbrev taler om, at det er muligt for kristne at blive frelst enten MED løn eller UDEN løn i himlen - afhængigt af hvordan vi har levet vores liv. (Se 1.Kor.3:10-15)

Vi må kunne RUMME, at der er en test og en sejr, der skal vindes igennem livet, SAMTIDIG MED at vi kan have tryghed i at Jesus "elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod." (Åb.1:5)
Guds ord rummer et dobbelt perspektiv - både retfærdiggørelse (frelse) og helliggørelse (forvandling).
Gud har nemlig både en plan for at frelse os og men også en plan om, at han ønsker at forædle vores tro og bruge os! Med den hensigt ønsker Gud at åbenbare både sin NÅDE og sin SANDHED for os, på vores vej mod hans herlighed.

Hvis vi fejler i vandringen med Jesus, skal vi vide, at OMVENDELSE ALTID GIVER OS EN NY START, hvor vi kan modtage Guds nåde - og påny indvie os til en oprigtig trosvandring med Jesus.
Vi kan svinge ud af Guds formål med vores liv (helliggørelsen), men hvis vi responderer på Guds kald til omvendelse, vil vi straks blive taget til nåde (retfærdiggørelsen) og uden nogen fordømmelse kunne fortsætte under Guds velbehag. Dette kan ske mange gange i vores liv, det væsentlig er bare, at vi er oprigtige i omvendelsen.

Hvis vi gerne vil SEJRE på den EVIGT HOLDBARE MÅDE, så har vi altså brug for at have et YDMYGT hjerte, der er klar til at lade sig korrigere. Dernæst er det afgørende, at vi lytter til ORDET OG ÅNDEN.
For nogle i menighederne i Åbenbaringsbogen var det i hvert fald nødvendigt, at de fik åbnet øjne og ører for, hvordan de kunne sejre i deres trosrejse gennem livet. Det samme må også gælde os i dag.
Vi kan også risikere at falde i søvn eller leve i et selvbedrag, ligesom nogle af disse første kristne gjorde det. Derfor har vi, ligesom dem, brug for, at Gud vækker os op.

Livet på jorden er kort - og evigheden er lang.
Lige nu og i resten af din levetid på jorden afgøres din evige skæbne og din løn i himlen.
Det er i hvert fald, hvad Jesus flere steder taler forunderligt og nådefuldt om:
Åb.3:21: "Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone."

Jeg tænker, at rigtig mange vil sejre ved Guds store nåde - så jeg forestiller mig Jesu trone som et enormt himmelsk stadion, med millioner og atter millioner, der synger Guds pris.
Et meget attraktivt sted at være.

Af Lars Hyldgård

Stædighed er vedholdende at holde fast på noget, uanset omstændigheder eller konsekvenser. Det kan jo være en god egenskab, hvis det er det gode, sande og gavnlige, vi holder fast ved. Spørgsmålet er så, om vi altid kan se klart, hvad der er godt og gavnligt på den lange bane?

Åndeligt set tænker jeg, at vi danskere i stor stil er stædige - til skade for os selv. Vi vil ikke bøje os for Gud. Rigtig mange holder stædigt fast i en indgroet ugudelighed og en tåbelig "bedrevidenhed". Det er en stolthed, som vi høster de dårlige frugter af, og som forhindrer åndelig og menneskelig rigdom i vores samfund. Vi bilder os ind, at vi har nok i os selv, og at vi kan klare os fint uden Gud.

Årsagerne til denne stædighed kan være mange:
Ugudelig programmering af sindet, pres fra andre, frygt for tab eller forandring, stærk overbevisning, dårlige erfaringer, mangel på positiv erfaring med troen, svigt - eller at have oplevet det onde, når man burde have oplevet det gode...

Bibelen lægger ikke fingre imellem - men erklærer, at Djævelen er på spil som 'denne verdens gud', der blinder menneskers tanker, så de ikke kan se lyset, der stråler fra Jesus og evangeliet. (2.Kor.4:4)

Et åndeligt slør ligger over danskernes øjne - og det skal tages bort, så vi får øjnene op for den overvældende rigdom, som er tilgængelig for os, når vi oprigtigt ydmyger os og søger Gud.

Uanset hvor smarte, veluddannede og dygtige vi bliver, skal vi alle - uden undtagelse - dø.
Mit spørgsmål er: Har vi ingen respekt i livet?
Fatter vi ikke, hvor små og skrøbelige vi egentlig er?
Forstår vi ikke, hvor let vi bliver som blinde flokdyr i den til enhver tid herskende kultur?

Nej, det tror jeg generelt ikke vi gør. Den Gud, som holder os i live, nægter vi at bøje os for. For det vil jo være vores stolthed imod. Syndens natur er uhjælpelig stædig og stolt, og findes der en kur imod den sygdom?

Situationen minder mig om Jesus, der sagde til jøderne, der ikke ville tage imod ham:

"Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt. For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!«" (Matt.23:37-39)

Det stædige og tåbelige "nej til Gud" overlader os til os selv. Konsekvensen er at tomhed, egoisme og mørkets magter lukker sig omkring mange sjæle. Børn vokser op uden den trofaste kærlighed, opdragelse og omsorg, som ville gavne dem mest. Det er en stor smerte i Guds hjerte.

Heldigvis er Gud tålmodig med os. Meget tålmodig og barmhjertig. Der står i Bibelen, at han er så tålmodig, at han holder dommen i venteposition, fordi han ønsker, at vi ikke skal gå fortabt, men nå til omvendelse. (2.Pet.3:9)

Han ønsker og forventer stadig, at vi som har korset i vores flag vender om til ham. Selv om han har ventet længe, vil han med glæde rense os i Jesu blod og give os åndelig rigdom og fællesskabet med Ham tilbage. Her finder vi vores sande og forløste identitet.

Midt i denne forvirrede verden har jeg og millioner af andre fået lov til at opleve, at Gud er virkelig og kan erfares med alle de fordele, som Bibelen beskriver. Det er også i 2021 mit friske vidnesbyrd til dig, der tvivler. Jeg garanterer med alt, hvad jeg er, at det er sandt, og at det er en rigdom så stor, at ingen jordisk rigdom kan sammenlignes hermed.

Jesus ønsker stadig at samle sine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne!
Vi ved ikke, hvor mange chancer vi får.
Så tag imod Ordet, og kom til Ham!
Han står klar til at tage imod dig.