Af Lars Hyldgård

Jeg sad for nylig hos en ven, som satte ord på, at verden er blevet mere forvirrende at leve i. For ham var det blevet en tung byrde, at det på flere plan er blevet sværere at gennemskue, hvad der er sandt, hvad der er fordrejet, og hvad der bliver skjult. Jeg var helt enig med ham, og det giver mig en dybfølt længsel efter sandhed og retfærdighed. Vi er nok en del, der har den længsel og kan tænke, at verden er ved at gå af lave. Verden er tidligere gået af lave, fx da den tyske befolkning blev taget som gidsler af en ideologi og verdensopfattelse, som ikke blev standset, før stor skade var sket.

I hvor høj grad bliver vi dikteret af bestemte narrativer, som magtfulde mennesker ønsker at skabe, men som i virkeligheden undertrykker sandhed og retfærdighed?
Tidligere generationer har måttet kæmpe hårdt for lighed og frihedsrettigheder, men er vi nu igen en historieløs og amoralsk generation, som er villig til at give køb på disse værdier?
Jeg tror, at vi skal være vågne og bruge ytringsfriheden - uden at gå for langt ud på uunderbyggede idéer eller konspirationer.

Forestil dig hvor fantastisk det ville være, hvis vi altid kunne have fuldstændig tillid til medierne, politikerne, myndighederne og vores retsvæsen.
Hvis vi vidste, at sandhed og retfærdighed altid var de herskende idealer, der med sikkerhed overtrumfede egne interesser, økonomisk fordel, prestige og magt.
Hvis vi vidste at der altid ville blive værnet om lighed og frihedsrettigheder.
Hvis vi vidste, at magtmisbrug, korruption og løgn altid ville blive afsløret og standset.
Jeg længes efter sand retfærdighed, og denne dybt faldne verden giver mig ikke meget håb. Svaret på min længsel finder jeg den kun ét eneste sted, hos Jesus Kristus, den eneste syndfrie person i verdenshistorien.

Når vi oplever, at Guds moral forsvinder i det offentlige rum, er det, som om netop den moral bliver endnu mere attraktiv og værdifuld, i kontrast til umoralen.

Jesus giver os et fantastisk løfte:
"Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed— for de skal få slukket deres tørst." (Mattæusevangeliet 5:6)

Kan det virkelig være rigtigt?
Er det en mulighed for alle at få tørsten efter retfærdighed slukket?

Mit svar er JA.
At kaste sit anker ind i troen og tilliden til Gud kan skabe en indre forvandling i os, hvor vi erfarer overnaturlig tryghed midt i en urolig og konfliktfyldt verden.
Mange har brug for det.
Desværre har mange danskere dog tilegnet sig en opfattelse af, at den kristne tro har spillet fallit, fordi de tror, de allerede har afprøvet den, da de blev døbt og konfirmeret.
Men sådan forholder det sig heldigvis ikke.
Jeg kender flere, som efter at være kommet til tro, har fortalt, at denne misforståelse i årevis hindrede dem i at søge svar i den kristne tro.

For at være ærlig og nuanceret, så længes jeg efter retfærdighed i denne verden, men jeg længes langt mere efter at lede mennesker til Jesus. Han kan møde os og begynde et værk i os, som ingen verdslig ideologi hamle op med. Jeg ønsker, at så mange som muligt må få lov til at opleve ham personligt ved Helligåndens kraft og blive reddet ind i hans evige rige.

Bibelen er langt mere end en gammel historiebog. Her har jeg fundet sandhed, nåde, liv og kraft, som både i mit og millioner af andres liv har ført til udfrielse fra mørkets magter. Og dét endda på en meget effektiv og langtidsholdbar måde. Jeg har set evangeliet kraft i funktion på mange forskellige måder og set klare glimt ind i evigheden.

Derfor tror jeg bl.a. også på Bibelens mange beskrivelser af, at vi alle, uden undtagelse, skal fremstilles for Guds domstol. Ifølge manges nærdødsoplevelser vil vi på den dag intet kunne skjule, og den sande dom vil blive afsagt om alle vore handlinger og motiver. Dér vil vi stå strafskyldige med vores uretfærdighed, men for dem, der i dette liv har skiftet kurs og omvendt sig fra syndens magt og taget imod Jesus Kristus, som sin personlige Herre og frelser, er frifindelse tilvejebragt, på grund af det Jesus gjorde på korset. Dér bar han, som ellers var uskyldig og ren, vores synder. Han betalte din bøde og døde i dit sted. Se, dét er kærlighed.
Han kan vaske din tavle helt ren, hvis du til gengæld ydmyger dig og tager imod ham af hele dit hjerte. Forsoning med Gud på hans betingelser giver fred. At komme dertil kan være en kamp, men din stolthed må dø.

Dette er dit livs mulighed. Ved at tro og følge Bibelens ord, kan vi rent faktisk erfare den virkelighed, Bibelen beskriver. Du kan vælge i dag at søge sandheden et sted, hvor du ikke vil blive skuffet. Søg den af hele dit hjerte - ikke bare overfladisk.

Jesus sagde:
"I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie." (Johannesevangeliet 8:32)

Af Lars Hyldgård

Stædighed er vedholdende at holde fast på noget, uanset omstændigheder eller konsekvenser. Det kan jo være en god egenskab, hvis det er det gode, sande og gavnlige, vi holder fast ved. Spørgsmålet er så, om vi altid kan se klart, hvad der er godt og gavnligt på den lange bane?

Åndeligt set tænker jeg, at vi danskere i stor stil er stædige - til skade for os selv. Vi vil ikke bøje os for Gud. Rigtig mange holder stædigt fast i en indgroet ugudelighed og en tåbelig "bedrevidenhed". Det er en stolthed, som vi høster de dårlige frugter af, og som forhindrer åndelig og menneskelig rigdom i vores samfund. Vi bilder os ind, at vi har nok i os selv, og at vi kan klare os fint uden Gud.

Årsagerne til denne stædighed kan være mange:
Ugudelig programmering af sindet, pres fra andre, frygt for tab eller forandring, stærk overbevisning, dårlige erfaringer, mangel på positiv erfaring med troen, svigt - eller at have oplevet det onde, når man burde have oplevet det gode...

Bibelen lægger ikke fingre imellem - men erklærer, at Djævelen er på spil som 'denne verdens gud', der blinder menneskers tanker, så de ikke kan se lyset, der stråler fra Jesus og evangeliet. (2.Kor.4:4)

Et åndeligt slør ligger over danskernes øjne - og det skal tages bort, så vi får øjnene op for den overvældende rigdom, som er tilgængelig for os, når vi oprigtigt ydmyger os og søger Gud.

Uanset hvor smarte, veluddannede og dygtige vi bliver, skal vi alle - uden undtagelse - dø.
Mit spørgsmål er: Har vi ingen respekt i livet?
Fatter vi ikke, hvor små og skrøbelige vi egentlig er?
Forstår vi ikke, hvor let vi bliver som blinde flokdyr i den til enhver tid herskende kultur?

Nej, det tror jeg generelt ikke vi gør. Den Gud, som holder os i live, nægter vi at bøje os for. For det vil jo være vores stolthed imod. Syndens natur er uhjælpelig stædig og stolt, og findes der en kur imod den sygdom?

Situationen minder mig om Jesus, der sagde til jøderne, der ikke ville tage imod ham:

"Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt. For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!«" (Matt.23:37-39)

Det stædige og tåbelige "nej til Gud" overlader os til os selv. Konsekvensen er at tomhed, egoisme og mørkets magter lukker sig omkring mange sjæle. Børn vokser op uden den trofaste kærlighed, opdragelse og omsorg, som ville gavne dem mest. Det er en stor smerte i Guds hjerte.

Heldigvis er Gud tålmodig med os. Meget tålmodig og barmhjertig. Der står i Bibelen, at han er så tålmodig, at han holder dommen i venteposition, fordi han ønsker, at vi ikke skal gå fortabt, men nå til omvendelse. (2.Pet.3:9)

Han ønsker og forventer stadig, at vi som har korset i vores flag vender om til ham. Selv om han har ventet længe, vil han med glæde rense os i Jesu blod og give os åndelig rigdom og fællesskabet med Ham tilbage. Her finder vi vores sande og forløste identitet.

Midt i denne forvirrede verden har jeg og millioner af andre fået lov til at opleve, at Gud er virkelig og kan erfares med alle de fordele, som Bibelen beskriver. Det er også i 2021 mit friske vidnesbyrd til dig, der tvivler. Jeg garanterer med alt, hvad jeg er, at det er sandt, og at det er en rigdom så stor, at ingen jordisk rigdom kan sammenlignes hermed.

Jesus ønsker stadig at samle sine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne!
Vi ved ikke, hvor mange chancer vi får.
Så tag imod Ordet, og kom til Ham!
Han står klar til at tage imod dig.

Af Lars Hyldgård

Af Lars Hyldgård

I september fortalte én af vores venner, at hun i bøn modtog et ord om, at vi gik ind i en "grå periode".
Det må siges, at være rigtigt. Mange er blevet forvirrede og isolerede i denne tid. Mange er blevet bange eller urolige over corona-situationen, og regeringer opfører sig anderledes og mere koordineret, end vi er vant til. Generelt er information og nyheder blevet sværere at gennemskue, og det kan nok gøre mange af os usikre på, hvad der er sandt.

Her vil jeg sige: Ja, hvis alt bare afhænger af et materielt jordisk perspektiv, så er det let at blive forvirret, bange - eller at havne i menneskelige konflikter, hvor kærligheden er blevet kold.

Hvis ikke sandhed og retfærdighed længere er et ideal i sig selv, vil konflikter fortsat optrappes. Målet helliger ikke midlet. Sandhed og retfærdighed er grundlaget for fred.
Derfor har vi brug for Gud og respekten for ham, for ellers vil lovløshed tage overhånd både åbenlyst og bag lukkede døre. Vi har brug for ÅND fra det høje for at vende den kurs, verden er på.

Kristne er også blevet ofre for stemningen i verden. Men det er jo ikke meningen.
Vi skal ikke være som et termometer, der følger temperaturen omkring os, men i stedet være som termostater, der varmer op i en kold tid. Vi har som Guds børn fået "installeret varme" - med forsyning fra himlen. Og det er tid til at "få tjekket fjernvarmerørene" og få skruet op for varmen.

Der kan dog let komme noget imellem og forstyrre forbindelsen, hvilket jeg med en personlig indgangsvinkel har skrevet om i indlægget: "Skub larmen væk". Vi har brug for nåde og hjælp til at holde det rigtige fokus på Jesus, og handle i hans ånd - med sandhed og kærlighed.

Hvor er det vigtigt, at vi har et levende åndeligt liv. Vi står ikke tilstrækkelig stærkt, hvis Jesus kun er overfladisk religiøs bekendelse, fordi vi engang tog en beslutning. Han må være vores Herre og frelser i nutid - ikke bare i datid eller fremtid. Det er lige NU, han står klar som DIN SJÆLS HYRDE, hvilket betyder, at du kan få en FRISK erfaring af Ham. Dette kan få en fornyet glæde og taknemlighed frem i dit indre. Det har jeg fået lov til at opleve, og det var chokerende tiltrængt. Han er den GODE hyrde! Han har sin hyrdestav klar og redder sine får igen og igen - i mange forskellige situationer, hvor de indser, at de bare har brug for hjælp.

Mødet med ham efterlader os ydmyge og for mit vedkommende blev jeg mindet om skriftstedet fra Bibelen:
"Hvis nogen mener at kende noget, kender han det endnu ikke sådan, som han bør kende det." (1.Kor.8:2)

Vores utrolige privilegium er, at vi må komme til Gud som børn og bede ham om hjælp. Den direkte personlige kontakt kan blive en ny INDGANG til at leve i Ånden.

Jesus giver dette enkle og klare løfte:
"Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk... Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give HELLIGÅNDEN til dem, der BEDER ham!" (Luk.11:11-13)

Uden Helligånden bliver vores trosliv som en slatten plante.

Det er ikke kun os, der har desperat behov for fornyet åndeligt liv. Verden har brug for det. Også for andres skyld er det afgørende, at vi lærer at leve og vandre i Ånden. Det er ikke bare noget for særligt åndelige mennesker. Det er for alle, som har omvendt sig til Jesus, og det er ligefrem meningen med det kristne liv, at vi skal fyldes af Guds ånd og forvandles ved det.

Husk: Der er stadig nåde og hjælp at få, når du snubler eller fejler.

LAD GUDS ÅND LØFTE DIG OP
Gud vil løfte os op i frihed, klarhed og åndelig autoritet - op på bjergets top, op over skyerne, larmen og forvirringen dernede i dalen, hvor denne verdens ånd dominerer stemningen. Der findes et højere perspektiv, og derfra vil han forny os med sin ånd og kærlighed, så at vi kan række livets vand ud til andre.

Tror du på, at der er mere at få? Er du tørstig?

Jesus sagde:
"Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ›Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.‹ Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få." (Joh.7:37-39)

Bed i tro til Gud, stol på hans godhed og læg dit liv åbent for ham. Så vil han fylde dig op!

Af Lars Hyldgård

For nylig fik jeg et indre billede, mens jeg bad sammen med Susanne (min kone). Jeg troede, at billedet var til hende, men jeg har de sidste par dage indset, at det først og fremmest var til mig selv.

Jeg så et tjørnekrat, der spærrede vejen til en bæk med vand.

Jeg har i de seneste uger savnet Guds nærvær, som jeg har ellers oplevet så mange gange i mit liv.
I går aftes var det, som om en åndelig tåge lå omkring mig. Jeg stødte på et facebook-opslag af en ny iransk kristen, om at det er, når vi holder vores blik på Jesus, vi kan gå på vandet. Og at Peter sank, da han mistede fokus på Jesus og så på bølgerne. Jeg tænkte, at dette passede præcist ind i min situation, så jeg "likede" og skrev tak.
  
Det gik op for mig, at jeg faktisk havde en enorm indre længsel efter lys og klarhed fra Gud, så jeg prøvede at rykke mig fri af mine rodede tanker og bøjede mine knæ og bad Gud om hjælp.

Her til morgen satte jeg mig foran brændeovnen og havde med vilje ladet min telefon blive på soveværelset. Jeg har nemlig i den senere tid brugt alt for meget tid på andres inspiration og på nyheder af forskellige slags. Jeg sagde til mig selv, at jeg ville skubbe al larmen væk - alt det, jeg selv havde tilladt at komme ind og dominere mine tanker.

Den første lysende tanke, der kom til mig var en sætning fra Bibelen:

"Ethvert træ / enhver gren der ikke bærer frugt, kastes i ilden."

Jeg vidste straks, at det præcist handlede om den måde, jeg har fyldt mine tanker med larm fra denne verden på, blandet op med "gode ting", der dog heller ikke bar nogen særlig god frugt.
Jeg forstod også, at jeg havde gået med en frygt for at gå glip af en vigtig nyhed eller et profetisk styrkende ord fra Gud gennem andre på YouTube eller facebook.

Jeg så herefter mig selv komme igennem tjørnekrattet og ned til bækkens klare vand.
Pludselig sad jeg så her foran brændeovnen i Guds vidunderlige og befriende nærvær.
Jeg sagde til mig selv:
"Jeg skal INGENTING" - for at tage imod fra Ham, heller ikke engang "præstere" at læse i Bibelen først, hvilket ellers er vigtigt for at holde sig på sporet og blive skannet igennem for fejlprogrammering og forførende idéer. For Jesus siger: "Kom til mig..." og ingen religiøs øvelse kommer forud for at kunne komme til ham, ligesom vi er.

Her var det så, at jeg tænkte: Dette må jeg hellere straks dele med andre.
Men så var den indre stille røst der straks igen, fra ham der kender os dybere end vi selv gør:

"Du tørster stadig."

Det kunne ikke være mere sandt. Gud ville forlænge min tid sammen med ham og fylde mig op. Jeg skulle ikke bare have en kort smagsprøve af hans nærvær. Jeg skulle blive i bækken og fortsætte med at tage imod HANS LIV. Og her sad jeg måske i en halv times tid og oplevede en fylde af fred, befrielse, kærlighed, lettelse, glæde, ro og LIV fortsætte med at brede sig i hele mit tørstige indre.
Jeg mærkede i mødet med Ham, at jeg er en følsom sjæl, netop for at jeg skal kunne registrere og være sammen med Ham og være ét med Ham i hans plan.

I ugevis har jeg været på en jagt efter andres åndelige inspiration, på bekostning af, at jeg selv er blevet givet fri adgang. Den indsigt, verden tilbyder, kan ligesom kundskabens træ være dét, der kommer i vejen for at opleve LIVS-fællesskabet med Gud. Jeg havde med andre ord tilladt tjørnehækken at sætte sine torne i min sjæl, men havde brug for at skubbe den helt væk, ved at forlade min telefon og komme uforstyrret til Jesus.
  
Andre menneskers inspiration, som mange gange kan være godt, kan også bare være som et maleri af et fyldt bæger, der hænger på væggen. Men det er langt bedre at sidde med et FYLDT BÆGER i HÅNDEN og drikke selv.

Jeg blev også mindet om beretningen med Martha og Maria fra Lukasevangeliet kap. 10:38-42, hvor Maria sætter sig ved Jesu fødder for at lytte til Ham.

Mens jeg sad og havde denne vidunderlige stund med Jesus, finder jeg senere ud af, at Susanne og en veninde samtidig havde bedt for mig, fordi jeg i går aftes havde sagt til Susanne, at jeg følte mig åndeligt presset.

Måske vil du også skubbe larmen væk for at komme til bækken?

Hvis alt dette er ukendt for dig, så står døren også åben for dig, idet du omvender dig fra din synd og beder Jesus om at tilgive dig og rense dig ved det blod, som flød for dig ❤️