SKUB LARMEN VÆK

Af Lars Hyldgård

For nylig fik jeg et indre billede, mens jeg bad sammen med Susanne (min kone). Jeg troede, at billedet var til hende, men jeg har de sidste par dage indset, at det først og fremmest var til mig selv.

Jeg så et tjørnekrat, der spærrede vejen til en bæk med vand.

Jeg har i de seneste uger savnet Guds nærvær, som jeg har ellers oplevet så mange gange i mit liv.
I går aftes var det, som om en åndelig tåge lå omkring mig. Jeg stødte på et facebook-opslag af en ny iransk kristen, om at det er, når vi holder vores blik på Jesus, vi kan gå på vandet. Og at Peter sank, da han mistede fokus på Jesus og så på bølgerne. Jeg tænkte, at dette passede præcist ind i min situation, så jeg "likede" og skrev tak.
  
Det gik op for mig, at jeg faktisk havde en enorm indre længsel efter lys og klarhed fra Gud, så jeg prøvede at rykke mig fri af mine rodede tanker og bøjede mine knæ og bad Gud om hjælp.

Her til morgen satte jeg mig foran brændeovnen og havde med vilje ladet min telefon blive på soveværelset. Jeg har nemlig i den senere tid brugt alt for meget tid på andres inspiration og på nyheder af forskellige slags. Jeg sagde til mig selv, at jeg ville skubbe al larmen væk - alt det, jeg selv havde tilladt at komme ind og dominere mine tanker.

Den første lysende tanke, der kom til mig var en sætning fra Bibelen:

"Ethvert træ / enhver gren der ikke bærer frugt, kastes i ilden."

Jeg vidste straks, at det præcist handlede om den måde, jeg har fyldt mine tanker med larm fra denne verden på, blandet op med "gode ting", der dog heller ikke bar nogen særlig god frugt.
Jeg forstod også, at jeg havde gået med en frygt for at gå glip af en vigtig nyhed eller et profetisk styrkende ord fra Gud gennem andre på YouTube eller facebook.

Jeg så herefter mig selv komme igennem tjørnekrattet og ned til bækkens klare vand.
Pludselig sad jeg så her foran brændeovnen i Guds vidunderlige og befriende nærvær.
Jeg sagde til mig selv:
"Jeg skal INGENTING" - for at tage imod fra Ham, heller ikke engang "præstere" at læse i Bibelen først, hvilket ellers er vigtigt for at holde sig på sporet og blive skannet igennem for fejlprogrammering og forførende idéer. For Jesus siger: "Kom til mig..." og ingen religiøs øvelse kommer forud for at kunne komme til ham, ligesom vi er.

Her var det så, at jeg tænkte: Dette må jeg hellere straks dele med andre.
Men så var den indre stille røst der straks igen, fra ham der kender os dybere end vi selv gør:

"Du tørster stadig."

Det kunne ikke være mere sandt. Gud ville forlænge min tid sammen med ham og fylde mig op. Jeg skulle ikke bare have en kort smagsprøve af hans nærvær. Jeg skulle blive i bækken og fortsætte med at tage imod HANS LIV. Og her sad jeg måske i en halv times tid og oplevede en fylde af fred, befrielse, kærlighed, lettelse, glæde, ro og LIV fortsætte med at brede sig i hele mit tørstige indre.
Jeg mærkede i mødet med Ham, at jeg er en følsom sjæl, netop for at jeg skal kunne registrere og være sammen med Ham og være ét med Ham i hans plan.

I ugevis har jeg været på en jagt efter andres åndelige inspiration, på bekostning af, at jeg selv er blevet givet fri adgang. Den indsigt, verden tilbyder, kan ligesom kundskabens træ være dét, der kommer i vejen for at opleve LIVS-fællesskabet med Gud. Jeg havde med andre ord tilladt tjørnehækken at sætte sine torne i min sjæl, men havde brug for at skubbe den helt væk, ved at forlade min telefon og komme uforstyrret til Jesus.
  
Andre menneskers inspiration, som mange gange kan være godt, kan også bare være som et maleri af et fyldt bæger, der hænger på væggen. Men det er langt bedre at sidde med et FYLDT BÆGER i HÅNDEN og drikke selv.

Jeg blev også mindet om beretningen med Martha og Maria fra Lukasevangeliet kap. 10:38-42, hvor Maria sætter sig ved Jesu fødder for at lytte til Ham.

Mens jeg sad og havde denne vidunderlige stund med Jesus, finder jeg senere ud af, at Susanne og en veninde samtidig havde bedt for mig, fordi jeg i går aftes havde sagt til Susanne, at jeg følte mig åndeligt presset.

Måske vil du også skubbe larmen væk for at komme til bækken?

Hvis alt dette er ukendt for dig, så står døren også åben for dig, idet du omvender dig fra din synd og beder Jesus om at tilgive dig og rense dig ved det blod, som flød for dig ❤️