|
Hvis Gud har født os på ny, vil vi have en kærlighed til Jesus, som vil vise sig i vores liv, ved at vi ønsker at leve i troskab mod hans ord.
Jesus sagde det helt tydeligt: Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord. (Joh.14:23) Oplæring i Bibelen har stor prioritet i fx Indre Mission og Luthersk Mission, og det er virkelig én styrke. Denne styrke ligger bl.a. i, at man lægger vægt på, at den enkelte selv læser i Bibelen. Alligevel er der nogle overleveringer, som sætter Guds ord ud af kraft – fx barnedåbs-traditionen og berøringsangsten i forhold til Helligåndens gaver. Men jeg er utrolig taknemlig for at jeg har fået noget af det vigtigste i mit kristenliv igennem Indre Mission – nemlig at Guds ord er mit fundament. Jeg ved ikke, om jeg på samme måde ville have fået dette fundament lagt så godt i mit liv, hvis jeg var vokset op i en gennemsnitlig dansk frikirke. Allerede da vi var 11-13 år, fik vi uddelt bibellæseplaner med forskellige refleksioner til bibelteksten, som de fleste af os ”juniorer” fulgte. I perioder læste jeg hver dag et lille stykke i Bibelen. Når vi var på lejr, havde vi rigtige bibeltimer med oplæg og efterfølgende gruppesamtaler, hvor vi talte om Bibelens tekst. I flere frikirker har jeg lagt mærke til, at mange unge har et meget tyndt forhold til personlig bibellæsning. Jeg har fx hørt en præstedatter på ca. 20 år stå frem i en frikirke og fortælle, at hun lige havde læst i Salmernes Bog for første gang i sit liv. Jeg kender til flere med luthersk baggrund, som netop i frikirke-fællesskaber har savnet den dybere bibelske forankring. Til gengæld har de oplevet en grad af Åndens liv og gaver dér, som de har savnet i de fleste lutherske fællesskaber. Jeg mener, at det er vigtigt, at alle kristne læser så meget i Bibelen som muligt. Man må naturligvis finde en personlig måde at gøre det på, som ikke kvæler udbyttet, men forøger glæden og udbyttet af Guds ord i vores liv. Bed Gud om, at han må give dig lyst til at læse i Bibelen, og bed om at han må gøre sit ord levende for dig! Du har brug for det! Meget mere end du aner!
0 Comments
Disciple af Jesus er blevet parkeret som bænkevarmere. Alt for få er aktive på banen, og alt for mange er endt som bænkevarmere eller tilskuere, som aldrig er kommet i spil. Vi er alle kaldet til at være sande disciple, som udfylder vigtige funktioner i at udbrede Guds rige. Gud har nemlig lagt gerninger til rette for os alle, som vi hver især skal vandre i! (Ef.2:10) Det har aldrig været Guds idé, at nogle få professionelle skulle udføre hele arbejdet eller køre et show, mens størstedelen skulle være som et passivt heppekor. Men sådan er det blevet i meget af den moderne kirke. Lad os bede om, at det må blive ændret. Vi har brug for at Gud sender sin livsånde og rejser os alle op ligesom der står i Ezekiels Bog:
Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i dalen. Den var fuld af knogler… De lå i store mængder ud over dalen og var helt indtørrede. Så spurgte han mig: »Menneske, kan disse ben blive levende?« og jeg svarede: »Gud Herre, det ved kun du!« Da sagde han til mig: »Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord! Dette siger Gud Herren til disse ben: Jeg giver jer livsånde, så I bliver levende. Jeg fæster sener på jer, dækker jer med kød, trækker hud over jer og giver jer livsånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, at jeg er Herren.« Jeg profeterede, som jeg havde fået befaling om, og mens jeg profeterede, lød der en raslen, og benene nærmede sig til hinanden. Jeg så, hvordan der kom sener på dem, kød dækkede dem, og de blev trukket over med hud. Men de havde ingen livsånde i sig. Så sagde han til mig: »Du skal profetere om livsånden. Du skal profetere, menneske, og sige til livsånden: Dette siger Gud Herren: Kom, livsånde, fra de fire verdenshjørner, og blæs ånde i disse dræbte, så de bliver levende.« Da jeg profeterede, som han havde befalet mig, kom livsånden ind i dem, så de blev levende. De rejste sig op, en umådelig stor hær. (Ez.37:1-10) Ja, vi skal alle blive levende og vandre i den vigtige opgave, som Gud har givet os i dette liv på jorden. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i. (Ef.2:10) Jesus er vores udgangspunkt
Da Jesus gik omkring i Israel, forstod alle, der havde ydmyge hjerter, at her var noget sandt og ægte. For at bringe lys og frelse til mennesker, var det nødvendigt for Jesus at konfrontere og bryde med det religiøse system. Han advarede imod farisæernes lære, og han konfronterede deres synd og deres overfladiske gudsdyrkelse. Det religiøse system blev afsløret ved lysets tilstedeværelse. Jesus var som Menneskesøn det klareste udtryk for sandhed og kærlighed. Han kom for at tjene og sætte mennesker fri. Han forstod Guds ord, ja, han var selv Guds levende ord ind i menneskers liv. Han kom for at genoprette det faldne menneske. Han talte med autoritet, men var samtidig ydmyg. Han lagde ikke fingre imellem, men kaldte mennesker til omvendelse. Han kaldte mennesker ind i lyset. Ind i det sande lys, som han selv er! (Joh.1:9) Kirken skal tilbage til Jesus, som er vejen Jesus forvandlede menneskers liv indefra. Lyset kom til dem, der sad i mørket! Hans virke startede en discipel-bevægelse af mennesker, der fulgte ham, fordi han havde forvandlet deres liv. Mennesker indså deres synd, og deres behov for tilgivelse. Og hurtigt var mange villige til at slippe alt, for at følge Jesus! Trods forfølgelse og modstand spredtes budskabet hurtigt med tegn og undere ud i verden. I hele Romerriget spredtes en vækkelses-ild, som ingen magt kunne stoppe. Men det som startede med en discipel-bevægelse blev i løbet af 3-400 år i stor grad reduceret til institution – desværre! Kirken kom væk fra sit udgangspunkt – hengivenheden til Jesus – og begyndte at dyrke sit eget lederskab og udøve magt – stik imod hvad Jesus havde påbudt. Frem mod i dag har der siden været forskellige reformationer, som har haft til formål at vække kirken og bringe den tilbage til Bibelens udgangspunkt. Derfor kan vi være taknemlige for bl.a. Luthers reformation, som bragte Bibelen og frelsesbudskabet tilbage til almindelige mennesker. Almindelige mennesker kunne nu læse Bibelen på deres eget sprog, så de selv kunne modtage Guds ord direkte. Vi kan også være taknemlige for senere reformationer og fornyelser, som har ført os tilbage til Bibelens sandheder - fx troendes dåb, helliggørelse og Helligåndens dåb. I dag er der dog stadig nogle ting, som kirkehistorien har efterladt os med, som behøver reformation - for at vi kan blive en forsættelse af den discipel-bevægelse, Jesus startede. Valget står stadig imellem menneskers overleveringer og Guds ord. Samtidig skal vi dybere ind i Guds hensigt med de reformationer, som Gud allerede har sendt i løbet af de seneste 500 år. Der er stadig behov for, at alle kristne forstår, at de med Helligåndens hjælp selv kan læse og forstå Bibelen. Dette vil være med til at bemyndige og rejse disciple op i stort tal, som vil have Jesus og Guds ord som udgangspunkt. Den ægte vare – det levende vand
Danskerne har brug for at vide, at den ægte vare findes. De har brug for at opleve, at Jesus lever og træder ind i deres verden. Jeg tror, at mange danskere egentlig er åbne for Jesus, men de er ikke særligt åbne over for kirken i dens nuværende etablerede form. Men jeg tror, at rigtig mange danskere helt naturligt vil være begejstrede for kirken i dens oprindelige organiske form, som Gud er ved at kalde frem igen. Lyset skal skinne i mørket! Lyset skal ud af kirken, og lyset skal skinne ind i nabolag over alt i vores land. Vi, der vil være sande disciple, må følge vore Hyrde og Mester ud af fårefolden for at opsøge fortabte får. Vi må ikke elske vores kirketraditioner og –holdninger så højt, at det går ud over lydigheden imod Jesus og hans ord. Igen – ligesom mange gange tidligere i historien, må menneskelige overleveringer sorteres fra, og kirkelig stolthed må dø. Vi må renses, så at vi bliver Guds pletfrie børn, der kun bygger på det, som Jesus og Bibelen har sagt. Det skal demonstreres, at det ægte og sande liv i Jesus findes og kan udleves uden religiøse systemers forplumring. Mange af os kan gå med de samme spørgsmål: Hvorfor stagnerer kirken i Europa og vesten? Hvorfor har kirken generelt så lidt liv og kraft? Mange kan så være enige i, at det måske er, fordi vi har gjort kirken til noget helt andet end, det Jesus startede?! Men hvordan har vi gjort kirken til så meget andet end det, Jesus startede? Er det, fordi vi dybest set er blevet narret af Djævelen til at dyrke os selv - i stedet for virkelig at følge Jesus? Det tror jeg – i vid udstrækning. Jo mere kirken drejer sig om sig selv, jo mere forsvinder lyset. Men jo mere vi løfter vores blik på Jesus og følger ham, jo mere vil lyset skinne i os og gennem os. Behovet for reformation har været der siden syndefaldet
I Det Gamle Testamente taler Gud til profeten Jeremias om sit folk. Også dengang var der brug for en reformation af gudsdyrkelsen. Gud sagde igennem Jeremias: De har forladt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand. (Jer.2:13) Gud siger også i dag, at kirken i stor stil har forladt ham, og at vi bygger cisterner, der ikke kan holde vand. Det er fatalt at forlade kilden med det levende vand – for så er der altid i historien sket det, mennesker har udfyldt manglen på Guds nærvær med deres egne påfund og traditioner. Man dyrker måske minderne om, hvad Gud engang gjorde, men man har mistet desperationen efter hans nærvær. Netop her lyder Guds kald til omvendelse. Vi må indse, at vores tåbelige selvbestaltethed har ført os væk fra Gud – og væk fra det levende vand, som han tilbyder alle. For os i dag betyder det, at vi med en sand desperation fra hjertet må komme til Jesus. Jesus er formidleren af det levende vand, Helligåndens liv. Allerede da jeg trådte ud i evangelistisk tjeneste i 1998, mødtes jeg med en anerkendt dansk kirkeleder, som profeterede, at jeg ville komme til at formidle ovenstående budskab fra Jeremias 2:13. Hvis vi holder os til Jesus og drikker af det vand, som han vil give dem, der søger Ham, har vi ikke brug for gå ud og bygge noget i egen kraft. Vi kan på ingen måde bygge noget, som kan sammenlignes med velsignelsen af hans nærvær. Jesus er ALT, hvad vi har brug for! Derfor må vi sørge for, at det virkelig er Ham, vi kommer til. Vi må søge, indtil vi finder! Man kan sagtens gå i kirke uden at komme til Jesus. Nej, omvendelsen må nå dybere i os end kristne aktiviteter. Vi er den tørre, sprukne jord, som desperat har brug for vand. Derfor må vi ikke lade os bedrage. Gud må have adgang til at revolutionere alle vore holdninger og ideer. Vi må være villige til at få korsets forvandlende kraft ind i vores liv. Korsets sande kraft ydmyger os. Men med ydmyghed følger Guds nåde. Vi må for enhver pris tilbage til kilden med det levende vand, som Jesus giver. |
Af Lars Hyldgård
Hjælp og inspiration til dig, der ønsker at følge Jesus. Arkiv
February 2017
Kategorier
All
|
RSS Feed