I 1. Korintherbrev korrigerer Paulus de kristne. De diskuterede i Korinth, om de som disciple tilhørte Paulus, Apollos eller Peter. Helt ironisk spørger Paulus: Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus' navn? (1.Kor.1:13) Og Paulus slår senere fast: Derfor må ingen være stolt af mennesker. Alt tilhører jo jer, enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas... – alt tilhører jer. Men I tilhører Kristus... (1.Kor.3:21-23) Her (og i 1.Kor.3:1-7) gør Paulus det klart, at de kristne hverken tilhører Paulus, Apollos eller Kefas (dvs. kristne ledere). Disse er blot medarbejdere og tjenere, der ”vander eller planter”. Men Gud giver væksten! Paulus flytter med sin retorik hele fokus højt op over det baby-kristne plan. Hans største ønske var, at Jesus skulle være fokus og samlingspunkt for alle, og at apostlene blot skulle opfattes som gaver til menigheden. Han slår nemlig fast, at hele menigheden ejer alle apostlene, men at menigheden selv tilhører Kristus - og Ham alene! Derfor må vi være medarbejdere på hinandens glæde og forstå, at Gud har givet mange forskellige tjenester til at inspirere og udruste sit folk. Vi må sætte hinanden fri til at relatere til andre dele af Guds folk – i stedet for at modarbejde denne del af Guds plan. Der er desværre alt for megen indhegning af Guds folk. Selv om vi har Guds klare ord på dette område, findes der i dag mange ubibelske læresætninger eller systemer, som i kirken placerer præster eller ledere i et overophøjet embede over alle andre ”jævne og ulærde kristne”. Jesus taler direkte imod den form for hierarki i bl.a. Matt.23:8-11. Helt skævt kører det, når kristne ledere fejlagtigt forsøger at styre, udnytte eller kontrollere andre kristne. Problemet findes altså i dag, ligesom det fandtes på Paulus’ tid. Paulus omtaler det også i sit 2. brev til korintherne. Én af korinthernes (grækernes) svagheder var en tendens til menneske-ophøjelse, og derigennem havde de accepteret nogle såkaldte overapostle. Deres falskhed blev afsløret ved den ånd, som de opererede i over for de kristne. Paulus var frustreret: I accepterer uden videre, hvis nogen umyndiggør jer eller æder jer ud af huset, eller hvis nogen tager magten over jer, ophøjer sig selv og behandler jer med foragt. (2.Kor.11:20, BPH) Igennem dette 11. kapitel i 2. Korintherbrev viser Paulus, at disse såkaldte ”overapostle” er falske apostle, fordi de ikke opererer i Jesu tjenende ånd men i en undertrykkende ånd. Der var altså kommet nogle magtfokuserede ledere ind, som havde drejet fokus væk fra Jesus ved at indtage en selvophøjende position. Læg mærke til ordene: ”umyndiggør jer… tager magten over jer, ophøjer sig selv, og behandler jer med foragt!” Paulus afslører for korintherne, at dette i virkeligheden er Djævelens snigløb. Vidste du, at Djævelen er ude på at umyndiggøre dig? Altså at give dig åndeligt mindreværd, undertrykke dig og fratage dig de muligheder og den frihed, du har i Kristus. Djævelens mål er at skade dit direkte og personlige kærligheds-forhold til Jesus. Han ved, at dette er kilden til din frimodighed. På den måde håber han på at forlænge sin spilletid på jorden, ved at evangeliet kun forkyndes af en forholdsvis lille del af Guds folk. Men sådan skal det heldigvis ikke forsætte med at være. En af Djævelens mest lumske våben er at indblande mennesker i sin plan. Dette er en forfærdelig ond taktik af vores fjende, som har påført Guds folk mange sår og ar gennem tiden. Netop her har vi VIRKELIG brug for visdom til at forholde os rigtigt over for mennesker, som Jesus også har givet sit liv for. Tilbage til Paulus’ 2. Korintherbrev: Paulus var her alvorligt bekymret for de kristne i Korinth, fordi han så det net, som fjenden havde lagt ud for dem. Derfor måtte han på den stærkest mulige måde udtrykke, hvor direkte de kristnes forhold er til Jesus: For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru – men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. (2.Kor.11:2-4) Disse sætninger af Paulus er meget stærke. Det personlige kærlighedsforhold til Jesus er altafgørende!
0 Comments
Jesus forklarede hensigten med hans mission på denne måde:
Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ›Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand.‹ Det sagde han om den ånd, som de, der troede på ham, skulle få. (Joh.7:37-38) Jesus kom for at frelse, men han kom også for at opfylde profetierne, om at Gud ville lægge sin ånd i menneskers indre. Guds hensigt er at installere det levende vand i os. Livsfællesskabet med ham, hvor vi ikke tjener ham ud af egen kraft, men ud af Åndens og Ordets værk i os. Dette er livet, som Guds har til os. Det er floden, som han inviterer os til at springe i. Af ovenstående skriftsted kan vi se, at Ordet (Skriften) vidner om Ånden, og andre steder taler Jesus om, at Ånden vidner om og åbner Ordet for os. Ånden og Ordet ikke modpoler i Guds rige, men forenet smelter de sammen og danner bæredygtigt liv. Ja, ligefrem en eksplosion af liv! Fjenden har imidlertid altid forsøgt at få Guds folk afledt eller vildledt, og han ønsker at vi skal nøjes med billige erstatninger af selve livet med Gud. Disse erstatninger kalder jeg – og mange andre kristne for religiøsitet. Religiøsitet opstår af menneskers sind, mens det sande kristenliv udspringer af Guds levende værk i os. Kom Helligånd!!! Du er forløst - forhænget er flænget - fællesskabet med Gud! Den 6/1-2013 havde jeg en tydelig drøm om natten:
Jeg drømte, at jeg talte med to ægtepar, som kom i den samme kirke. Begge ægtepar brændte for menneskers frelse, og de besad et stort potentiale for udbredelsen af Guds rige. Det ene ægtepar var fyldt af Helligånden på en meget mærkbar måde. I drømmen besøgte jeg dette ægtepar og formulerede en sætning, som jeg aldrig tidligere har tænkt. Jeg sagde: ”Kongerne har sat de øvrige brikker skakmat!” Derefter lyttede de meget, mens jeg uddybede, hvad jeg mente med det. At kongerne skulle sætte de øvrige brikker skakmat giver ikke rigtig nogen mening i et skak-spil. Men hvis drømmen er fra Gud, tror jeg, at en del kristne ledere – sikkert uden at ønske det - er blevet som konger, der sætter andre brikker skakmat. Rent menneskeligt kender jeg flere oprigtige og modne disciple af Jesus med ægte og stærke gaver fra Gud, som har oplevet at blive marginaliseret, hindret eller kontrolleret. Den smerte, som det har forårsaget, skyldes nok både åndelig blindhed og mangel på kærlighed. Gud bruger naturligvis præster og ledere, og jeg har stor respekt og taknemlighed i mit hjerte for rigtig mange præster og kristne ledere i Danmark. Der er hårdt brug for disse evangeliets tjenere, som kan være lysende og vejledende eksempler i at følge Jesus. Men mange kristne accepterer og ophøjer kristne ledere som mellemmænd mellem dem selv og Gud. Dette giver ofte en masse bænkevarmere og nogle få udvalgte aktive, som får lov til at bruge deres gaver/evner. Lederne bliver nogle steder ophøjet på en sådan måde, at medlemmerne ikke tør gøre noget for Guds rige uden lederens godkendelse. På den måde kan kristne ledere blive umyndiggørende mellemmænd, som stiller sig imellem og dermed adskiller fårene fra deres sande hyrde. Jesus er jo den sande hyrde, der ønsker at lede den enkelte. (Joh.10:14-16+27) Lad os gå tilbage til udgangspunktet og genkende den ånd, som Jesus lærte sine disciple at tjene i. Jesus sagde: Den største blandt jer, skal være jeres tjener. (Matt.23:11) Bibelen udtrykker klart, at apostlene ikke var herrer over andre disciples tro, men at de var Kristi tjenere og medarbejdere på andres glæde i Kristus. (1.Kor.4:1 og 2.Kor.1:24) Prøv at tænke på den kærlighed, der ligger i at være medarbejder på andres glæde! På den måde stiller den kristne leder sig ikke imellem Jesus og fårene, men nærmere ved siden af - for at fårene må komme Ham endnu nærmere. At være forenet med Jesus er nemlig vores glæde! Dét, synes jeg, er en god hjælp på vejen til at håndtere sandhed og retfærdighed og relationer.
Jeg beder om, at der må komme LIV ud af vores liv! Og dét vil der komme mere af, jo bedre vi kender Jesus! Jeg har brug for at lade alle mine holdninger til andre mennesker blive formet af HAM - så at jeg ikke skal dømmes som en tåbe og som et "rungende malm". (1.Kor.13:1) Og det beder jeg om, at jeres KÆRLIGHED stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt!" (Fil.1:9-10) |
Af Lars Hyldgård
Hjælp og inspiration til dig, der ønsker at følge Jesus. Arkiv
February 2017
Kategorier
All
|