Reddet

Vi har nok alle haft oplevelser i vores opvækst, som har sat sine tydelige aftryk i vores liv. Det har jeg også.
Jeg er vokset op i en tryg og kærlig familie, hvilket er en uvurderlig gave. Alligevel havde jeg nogle mareridt, som jeg vil fortælle lidt om her:

Som barn havde jeg disse frygtelige mareridt, hvor jeg faldt ned i et sort hul, mens der var skræmmende væsener i mørket omkring mig. Jeg faldt bare nedad og nedad i dette bundløse mørke, og jeg var i den værste form for rædsel og angst, jeg nogensinde har oplevet. Min mor kunne næsten ikke vække mig fra disse mareridt. Hun fortalte, det nogle gange kunne tage op til en halv time at få mig vækket, mens hun holdt mig i sine arme.

I en periode fik jeg disse mareridt, hver gang jeg havde feber, men to gange oplevede jeg endda at få mareridt i vågen tilstand. En aften, da jeg var 9 år, havde jeg fået feber, og jeg var meget bange for at få mareridt igen. Min mor bøjede da sine knæ ved min seng og bad til Jesus om, at jeg ikke måtte få mareridt den nat. Og den nat fik jeg intet mareridt, og jeg har aldrig haft det siden. Ikke engang noget, der kan nærme sig.

Jeg ved ikke, om du har oplevet ekstrem frygt eller rædsel i dit liv? Jeg ønsker ikke for nogen, at de skulle opleve noget i stil med de mareridt, jeg havde som barn.

Det er fantastisk for mig, at min mor så mange gange var den kærlige favn omkring mig, når jeg vågnede fra disse mareridt. Som voksen har jeg haft en stærk åbenbaring af, at det virkelig var Jesus, der gennem min mors kærlighed, trak mig op fra dybet. Jeg har også en enkelt gang som voksen set en lille del af fortabelsens virkelighed – dog uden nogen frygt. Gud gav mig et syn: Jeg så ind i et mørke, hvor der var nogle skrækkeligt forvredne ansigter. Mens jeg fik synet, var jeg omsluttet af Guds fred. Og mens jeg så det, vidste jeg, at jeg nu så, hvad jeg var frelst fra.

I dag ved jeg, at det, jeg oplevede i disse mareridt som barn, har med fortabelsen at gøre. Når mennesker, der har haft nærdøds-oplevelser af helvede, beretter om det, de har oplevet, kan jeg genkende nogle af de følelser, de beskriver. Jeg ved, at der findes en fortabelse, som Jesus har reddet mig fra!

Jeg er taknemlig for den fred, Gud har lagt dybt i mit hjerte, men jeg oplever som mange andre, at jeg stadig lever i en åndelig kamp. For nylig havde jeg en oplevelse, hvor jeg i en times tid oplevede et åndeligt mørke presse sig ind over min sjæl. Det har jeg også oplevet flere gange tidligere. Men hver gang har Jesus befriet mig.

Bibelen siger nemlig:
Hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse! (Sl.130:7)

Denne aften gik jeg en lang tur, hvor jeg tænkte på dette skriftsted. Det motiverede mig til udholdende at søge Gud for fuldstændig befrielse. Da jeg kom hjem, fortsatte jeg med at kalde på Jesus, mens jeg lagde Bibelen på min pande og holdt om den med begge hænder. Pludselig og meget markant kom friheden, og jeg fik samtidig et syn, hvor jeg med begge hænder holdt fast i en redningskrans. Jeg var ude på et oprørt hav og havde lige grebet fat i denne redningskrans. Denne redningskrans var Jesus!

Jesus er kastet ud som en redningskrans til alle nødstedte på havet. Bølgerne raser og frygten for at gå ned i dybet er stor. Men Jesus er der, og du kan gribe fat i HAM! Jesus er frelseren! Og han er den eneste, der kan redde sjælene fra fortabelsens dyb.

Dette dyb kendte Kong David også til! Her beskriver han, hvordan han oplevede det:

Frels mig, Gud, for vandet når mig til halsen…. Jeg er kommet ud på det dybe vand, strømmen skyller sammen over mig. (Sl.69:2-3)
Red mig… fra det dybe vand! Lad ikke strømmen skylle sammen over mig, lad ikke dybet opsluge mig, lad ikke brønden lukke sig over mig! (Sl.69:16)
Undergangens floder slog mig med rædsel. Dødsrigets bånd snørede sig om mig… I min nød råbte jeg til Herren, jeg råbte til min Gud om hjælp. Han hørte mig fra sit tempel, mit råb nåede hans ører. (Sl.18:5-7)
Han rakte ud fra det høje og greb mig, han trak mig op af de vældige vande! (Sl.18:17)
Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp. Han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd. Han satte min fod på klippen, så jeg stod fast. (Sl.40:2-3)
Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet… Du løftede mig op fra dødsriget! (Sl.30:1+4)
Jeg takker dig, Herre, min Gud, af hele mit hjerte… Din godhed mod mig er stor, du har reddet mig fra dødsrigets dyb. (Sl.86:12-13)

Når man har oplevet, at Jesus har reddet én fra fortabelsen dyb, så er der ingen grænser for, hvor meget HAN betyder for én.

Når vi ved disse ting, så handler det i dette liv om, at denne frelse må nå alle!

---