|
Hvis du som en Jesu discipel har en åndelig mørk dag (eller tid), hvor Gud virker meget langt væk, så kan Jesu sidste timer på korset bringe dig trøst, perspektiv og virkelig hjælp.
Han, som Guds velbehag altid skinnede over, blev i disse timer omsluttet af så stort et mørke, at han til sidst råbte fra dybet af sin sjæl: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" (Mark.15:34) Jeg forestiller mig, at der i Jesu sidste timer - i det fysiske mørke fra den 6. til den 9. time - var bølger af totalt åndeligt mørke som skyllede ind over Jesu sjæl. Mørket havde magten. (Luk.22:53) Djævelen fik lov til at udføre sit raseri, og Guds engle (hvor meget de end ønskede at træde til) havde fået ordre til ikke at yde Jesus nogen hjælp. Det var den største test - og selv midt i sine lidelser elskede han til det allersidste dem, han var kommet for at befri. Her iblandt bødlerne. I Jesu mørkeste time blev der købt befrielse for din sjæl. Se, hvor meget din frelser led. Han som mindst af alle havde fortjent det. Og til sidst: "Jesus udstødte et højt skrig og udåndede." (Mark.15:37) Jorden skælvede. Synden blev sonet. Forhænget blev flænget. Gravene sprang op. (Matt.27:51-54) Mørket tabte, og den lyseste morgen var på vej! Og siden da har mørket måttet vige for Jesu navn.
1 Comment
 Vi har nok alle haft oplevelser i vores opvækst, som har sat sine tydelige aftryk i vores liv. Det har jeg også.
Jeg er vokset op i en tryg og kærlig familie, hvilket er en uvurderlig gave. Alligevel havde jeg nogle mareridt, som jeg vil fortælle lidt om her: Som barn havde jeg disse frygtelige mareridt, hvor jeg faldt ned i et sort hul, mens der var skræmmende væsener i mørket omkring mig. Jeg faldt bare nedad og nedad i dette bundløse mørke, og jeg var i den værste form for rædsel og angst, jeg nogensinde har oplevet. Min mor kunne næsten ikke vække mig fra disse mareridt. Hun fortalte, det nogle gange kunne tage op til en halv time at få mig vækket, mens hun holdt mig i sine arme. I en periode fik jeg disse mareridt, hver gang jeg havde feber, men to gange oplevede jeg endda at få mareridt i vågen tilstand. En aften, da jeg var 9 år, havde jeg fået feber, og jeg var meget bange for at få mareridt igen. Min mor bøjede da sine knæ ved min seng og bad til Jesus om, at jeg ikke måtte få mareridt den nat. Og den nat fik jeg intet mareridt, og jeg har aldrig haft det siden. Ikke engang noget, der kan nærme sig. Jeg ved ikke, om du har oplevet ekstrem frygt eller rædsel i dit liv? Jeg ønsker ikke for nogen, at de skulle opleve noget i stil med de mareridt, jeg havde som barn. Det er fantastisk for mig, at min mor så mange gange var den kærlige favn omkring mig, når jeg vågnede fra disse mareridt. Som voksen har jeg haft en stærk åbenbaring af, at det virkelig var Jesus, der gennem min mors kærlighed, trak mig op fra dybet. Jeg har også en enkelt gang som voksen set en lille del af fortabelsens virkelighed – dog uden nogen frygt. Gud gav mig et syn: Jeg så ind i et mørke, hvor der var nogle skrækkeligt forvredne ansigter. Mens jeg fik synet, var jeg omsluttet af Guds fred. Og mens jeg så det, vidste jeg, at jeg nu så, hvad jeg var frelst fra. I dag ved jeg, at det, jeg oplevede i disse mareridt som barn, har med fortabelsen at gøre. Når mennesker, der har haft nærdøds-oplevelser af helvede, beretter om det, de har oplevet, kan jeg genkende nogle af de følelser, de beskriver. Jeg ved, at der findes en fortabelse, som Jesus har reddet mig fra! Jeg er taknemlig for den fred, Gud har lagt dybt i mit hjerte, men jeg oplever som mange andre, at jeg stadig lever i en åndelig kamp. For nylig havde jeg en oplevelse, hvor jeg i en times tid oplevede et åndeligt mørke presse sig ind over min sjæl. Det har jeg også oplevet flere gange tidligere. Men hver gang har Jesus befriet mig. Bibelen siger nemlig: Hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse! (Sl.130:7) Denne aften gik jeg en lang tur, hvor jeg tænkte på dette skriftsted. Det motiverede mig til udholdende at søge Gud for fuldstændig befrielse. Da jeg kom hjem, fortsatte jeg med at kalde på Jesus, mens jeg lagde Bibelen på min pande og holdt om den med begge hænder. Pludselig og meget markant kom friheden, og jeg fik samtidig et syn, hvor jeg med begge hænder holdt fast i en redningskrans. Jeg var ude på et oprørt hav og havde lige grebet fat i denne redningskrans. Denne redningskrans var Jesus! Jesus er kastet ud som en redningskrans til alle nødstedte på havet. Bølgerne raser og frygten for at gå ned i dybet er stor. Men Jesus er der, og du kan gribe fat i HAM! Jesus er frelseren! Og han er den eneste, der kan redde sjælene fra fortabelsens dyb. Dette dyb kendte Kong David også til! Her beskriver han, hvordan han oplevede det: Frels mig, Gud, for vandet når mig til halsen…. Jeg er kommet ud på det dybe vand, strømmen skyller sammen over mig. (Sl.69:2-3) Red mig… fra det dybe vand! Lad ikke strømmen skylle sammen over mig, lad ikke dybet opsluge mig, lad ikke brønden lukke sig over mig! (Sl.69:16) Undergangens floder slog mig med rædsel. Dødsrigets bånd snørede sig om mig… I min nød råbte jeg til Herren, jeg råbte til min Gud om hjælp. Han hørte mig fra sit tempel, mit råb nåede hans ører. (Sl.18:5-7) Han rakte ud fra det høje og greb mig, han trak mig op af de vældige vande! (Sl.18:17) Jeg satte alt mit håb til Herren, og han bøjede sig ned til mig og hørte mit råb om hjælp. Han trak mig op af undergangens grav, op af slam og dynd. Han satte min fod på klippen, så jeg stod fast. (Sl.40:2-3) Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet… Du løftede mig op fra dødsriget! (Sl.30:1+4) Jeg takker dig, Herre, min Gud, af hele mit hjerte… Din godhed mod mig er stor, du har reddet mig fra dødsrigets dyb. (Sl.86:12-13) Når man har oplevet, at Jesus har reddet én fra fortabelsen dyb, så er der ingen grænser for, hvor meget HAN betyder for én. Når vi ved disse ting, så handler det i dette liv om, at denne frelse må nå alle!  I 1. Korintherbrev korrigerer Paulus de kristne. De diskuterede i Korinth, om de som disciple tilhørte Paulus, Apollos eller Peter. Helt ironisk spørger Paulus:
Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus' navn? (1.Kor.1:13) Og Paulus slår senere fast: Derfor må ingen være stolt af mennesker. Alt tilhører jo jer, enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas... – alt tilhører jer. Men I tilhører Kristus... (1.Kor.3:21-23) Her (og i 1.Kor.3:1-7) gør Paulus det klart, at de kristne hverken tilhører Paulus, Apollos eller Kefas (dvs. kristne ledere). Disse er blot medarbejdere og tjenere, der ”vander eller planter”. Men Gud giver væksten! Paulus flytter med sin retorik hele fokus højt op over det baby-kristne plan. Hans største ønske var, at Jesus skulle være fokus og samlingspunkt for alle, og at apostlene blot skulle opfattes som gaver til menigheden. Han slår nemlig fast, at hele menigheden ejer alle apostlene, men at menigheden selv tilhører Kristus - og Ham alene! Derfor må vi være medarbejdere på hinandens glæde og forstå, at Gud har givet mange forskellige tjenester til at inspirere og udruste sit folk. Vi må sætte hinanden fri til at relatere til andre dele af Guds folk – i stedet for at modarbejde denne del af Guds plan. Der er desværre alt for megen indhegning af Guds folk. Selv om vi har Guds klare ord på dette område, findes der i dag mange ubibelske læresætninger eller systemer, som i kirken placerer præster eller ledere i et overophøjet embede over alle andre ”jævne og ulærde kristne”. Jesus taler direkte imod den form for hierarki i bl.a. Matt.23:8-11. Helt skævt kører det, når kristne ledere fejlagtigt forsøger at styre, udnytte eller kontrollere andre kristne. Problemet findes altså i dag, ligesom det fandtes på Paulus’ tid. Paulus omtaler det også i sit 2. brev til korintherne. Én af korinthernes (grækernes) svagheder var en tendens til menneske-ophøjelse, og derigennem havde de accepteret nogle såkaldte overapostle. Deres falskhed blev afsløret ved den ånd, som de opererede i over for de kristne. Paulus var frustreret: I accepterer uden videre, hvis nogen umyndiggør jer eller æder jer ud af huset, eller hvis nogen tager magten over jer, ophøjer sig selv og behandler jer med foragt. (2.Kor.11:20, BPH) Igennem dette 11. kapitel i 2. Korintherbrev viser Paulus, at disse såkaldte ”overapostle” er falske apostle, fordi de ikke opererer i Jesu tjenende ånd men i en undertrykkende ånd. Der var altså kommet nogle magtfokuserede ledere ind, som havde drejet fokus væk fra Jesus ved at indtage en selvophøjende position. Læg mærke til ordene: ”umyndiggør jer… tager magten over jer, ophøjer sig selv, og behandler jer med foragt!” Paulus afslører for korintherne, at dette i virkeligheden er Djævelens snigløb. Vidste du, at Djævelen er ude på at umyndiggøre dig? Altså at give dig åndeligt mindreværd, undertrykke dig og fratage dig de muligheder og den frihed, du har i Kristus. Djævelens mål er at skade dit direkte og personlige kærligheds-forhold til Jesus. Han ved, at dette er kilden til din frimodighed. På den måde håber han på at forlænge sin spilletid på jorden, ved at evangeliet kun forkyndes af en forholdsvis lille del af Guds folk. Men sådan skal det heldigvis ikke forsætte med at være. En af Djævelens mest lumske våben er at indblande mennesker i sin plan. Dette er en forfærdelig ond taktik af vores fjende, som har påført Guds folk mange sår og ar gennem tiden. Netop her har vi VIRKELIG brug for visdom til at forholde os rigtigt over for mennesker, som Jesus også har givet sit liv for. Tilbage til Paulus’ 2. Korintherbrev: Paulus var her alvorligt bekymret for de kristne i Korinth, fordi han så det net, som fjenden havde lagt ud for dem. Derfor måtte han på den stærkest mulige måde udtrykke, hvor direkte de kristnes forhold er til Jesus: For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru – men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. (2.Kor.11:2-4) Disse sætninger af Paulus er meget stærke. Det personlige kærlighedsforhold til Jesus er altafgørende! Jesus er vores udgangspunkt
Da Jesus gik omkring i Israel, forstod alle, der havde ydmyge hjerter, at her var noget sandt og ægte. For at bringe lys og frelse til mennesker, var det nødvendigt for Jesus at konfrontere og bryde med det religiøse system. Han advarede imod farisæernes lære, og han konfronterede deres synd og deres overfladiske gudsdyrkelse. Det religiøse system blev afsløret ved lysets tilstedeværelse. Jesus var som Menneskesøn det klareste udtryk for sandhed og kærlighed. Han kom for at tjene og sætte mennesker fri. Han forstod Guds ord, ja, han var selv Guds levende ord ind i menneskers liv. Han kom for at genoprette det faldne menneske. Han talte med autoritet, men var samtidig ydmyg. Han lagde ikke fingre imellem, men kaldte mennesker til omvendelse. Han kaldte mennesker ind i lyset. Ind i det sande lys, som han selv er! (Joh.1:9) Kirken skal tilbage til Jesus, som er vejen Jesus forvandlede menneskers liv indefra. Lyset kom til dem, der sad i mørket! Hans virke startede en discipel-bevægelse af mennesker, der fulgte ham, fordi han havde forvandlet deres liv. Mennesker indså deres synd, og deres behov for tilgivelse. Og hurtigt var mange villige til at slippe alt, for at følge Jesus! Trods forfølgelse og modstand spredtes budskabet hurtigt med tegn og undere ud i verden. I hele Romerriget spredtes en vækkelses-ild, som ingen magt kunne stoppe. Men det som startede med en discipel-bevægelse blev i løbet af 3-400 år i stor grad reduceret til institution – desværre! Kirken kom væk fra sit udgangspunkt – hengivenheden til Jesus – og begyndte at dyrke sit eget lederskab og udøve magt – stik imod hvad Jesus havde påbudt. Frem mod i dag har der siden været forskellige reformationer, som har haft til formål at vække kirken og bringe den tilbage til Bibelens udgangspunkt. Derfor kan vi være taknemlige for bl.a. Luthers reformation, som bragte Bibelen og frelsesbudskabet tilbage til almindelige mennesker. Almindelige mennesker kunne nu læse Bibelen på deres eget sprog, så de selv kunne modtage Guds ord direkte. Vi kan også være taknemlige for senere reformationer og fornyelser, som har ført os tilbage til Bibelens sandheder - fx troendes dåb, helliggørelse og Helligåndens dåb. I dag er der dog stadig nogle ting, som kirkehistorien har efterladt os med, som behøver reformation - for at vi kan blive en forsættelse af den discipel-bevægelse, Jesus startede. Valget står stadig imellem menneskers overleveringer og Guds ord. Samtidig skal vi dybere ind i Guds hensigt med de reformationer, som Gud allerede har sendt i løbet af de seneste 500 år. Der er stadig behov for, at alle kristne forstår, at de med Helligåndens hjælp selv kan læse og forstå Bibelen. Dette vil være med til at bemyndige og rejse disciple op i stort tal, som vil have Jesus og Guds ord som udgangspunkt. |
Af Lars Hyldgård
Hjælp og inspiration til dig, der ønsker at følge Jesus. Arkiv
February 2017
Kategorier
All
|
- Forside
-
Oplevelser med Gud
- Fra tomhed til dyb fred og kærlighed
- Guds kærlighed strømmede igennem mig
- Fra et liv i mørke til et liv i lys
- Bevis på Guds eksistens
- Fodboldkarrieren stoppede men Gud kom på banen
- Oplevede Guds kraft og kærlighed
- Befriet fra frygt og mareridt
- Et valg, jeg aldrig har fortrudt!
- Hvordan jeg mødte Jesus
- Ja til Jesus med 80 km/t
- Han kender mig
- Min vej til levende tro
- Min vej til frihed
- Nyt liv i stedet for selvmord
- Ud af det alternative
- Kristendomstime
-
Video
- Er det lykken at være kristen?
- Hvem er ham Jesus ?
- Tidl. landsholdsspiller Peter Rasmussen fortæller om at blive kristen.
- Nærdødsoplevelser
- Undervisning: Evigt liv på spil
- Undervisning: Forstå den åndelige kamp
- Håb for Alle
- Ud af Depression
- The Last Reformation - Full Movie
- The Atheist Delusion - Full movie
- Kampen mellem mørket og lyset
- Ateistisk professor blev kristen
- Jesus er kærlighed
- Muslimer møder Jesus
- Er guddommelige helbredelser virkelige?
- Blog
- Kontakt
RSS Feed
