 Hvilken gave Bibelen er!
Jeg har lige læst Romerbrevet igennem, og det styrker mig og forfrisker mig. Jeg opdager ting, som jeg ikke før har set, men bider særligt mærke i, at jeg får en klarere helheds-forståelse af, hvad Paulus prøver at forklare - ved at læse brevet i sammenhæng - frem for at læse det i mindre bidder. På den måde bliver det også tydeligt for mig, at nogle teologiske diskussioner kunne undgås, hvis vi alle læste Bibelen i sammenhæng. Prøv at forestille dig, at du boede i Rom, og at Paulus havde sendt dig et brev, som du skulle undervise andre ud fra. Ville du da tage dig tid til at læse det fra ende til anden og sætte dig grundigt ind i det? Ja, det tror jeg. Og Paulus ville sikkert også forvente, at du ville læse det hele i sammenhæng. Jeg vil gerne opfordre dig til at læse Bibelen, som den er. Jesus sagde: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple!” (Joh.8:31) Drop alle de menneskelige fortolkninger og overleveringer og kom direkte til sagen. Hvis du har et oprigtigt hjerte og kan læse og har Helligånden, har du alle forudsætningerne for at kunne fatte Guds ord. Ved begyndelsen af verdens måske største vækkelse, som begyndte i Kina i 70’erne, og som fortsat spreder sig i Kina, var der ingen teologer, men blot mænd og kvinder med Guds ord, som blev lært udenad. I lang tid var alle de mange troende ét – indtil de på et tidspunkt begyndte at modtage vestens forskellige teologiske bøger. Da blev der splid, som menighederne har måttet kæmpe med siden. (Kilde: Broder Yun) Jeg tror, at de fleste forkyndere kan blive fristet af ønsket om selv at blive hørt og anerkendt som noget særligt. Men det handler jo ikke om, at du eller jeg (i egen person) skal blive anerkendt, men om at Jesus må blive hørt og anerkendt. Og at vi må være hans disciple. Vi er alle lemmer på det samme legeme, men det er Jesus og kun ham, der er hovedet. Og det ønsker han at være altid for alle kristne. Hvem vil da vove at overtage hans plads med sin ”nok så vigtige” menneskelige overlevering eller teologi? Hvem ønsker at få at vide af Gud på dommens dag: ”Du skyggede for min Søn med dig selv og din egen teologi.”? Jeg synes, at det er logisk, at hvis vi læser Guds ord, som det er og ønsker at indrette os efter det, så kan vi forenes mere og mere på det grundlag. Jesus bad for, at vi skulle blive ét. Vi bliver ikke ét ved hjælp af en menneskeskabt teologi eller overlevering. Men hvis vi elsker ham og tror på korsets kraft, kan vi blive ét i ham og i hans ord. Jeg ønsker dig, som læser dette, Guds fred og velsignelse
4 Comments
 I 1. Korintherbrev korrigerer Paulus de kristne. De diskuterede i Korinth, om de som disciple tilhørte Paulus, Apollos eller Peter. Helt ironisk spørger Paulus:
Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus' navn? (1.Kor.1:13) Og Paulus slår senere fast: Derfor må ingen være stolt af mennesker. Alt tilhører jo jer, enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas... – alt tilhører jer. Men I tilhører Kristus... (1.Kor.3:21-23) Her (og i 1.Kor.3:1-7) gør Paulus det klart, at de kristne hverken tilhører Paulus, Apollos eller Kefas (dvs. kristne ledere). Disse er blot medarbejdere og tjenere, der ”vander eller planter”. Men Gud giver væksten! Paulus flytter med sin retorik hele fokus højt op over det baby-kristne plan. Hans største ønske var, at Jesus skulle være fokus og samlingspunkt for alle, og at apostlene blot skulle opfattes som gaver til menigheden. Han slår nemlig fast, at hele menigheden ejer alle apostlene, men at menigheden selv tilhører Kristus - og Ham alene! Derfor må vi være medarbejdere på hinandens glæde og forstå, at Gud har givet mange forskellige tjenester til at inspirere og udruste sit folk. Vi må sætte hinanden fri til at relatere til andre dele af Guds folk – i stedet for at modarbejde denne del af Guds plan. Der er desværre alt for megen indhegning af Guds folk. Selv om vi har Guds klare ord på dette område, findes der i dag mange ubibelske læresætninger eller systemer, som i kirken placerer præster eller ledere i et overophøjet embede over alle andre ”jævne og ulærde kristne”. Jesus taler direkte imod den form for hierarki i bl.a. Matt.23:8-11. Helt skævt kører det, når kristne ledere fejlagtigt forsøger at styre, udnytte eller kontrollere andre kristne. Problemet findes altså i dag, ligesom det fandtes på Paulus’ tid. Paulus omtaler det også i sit 2. brev til korintherne. Én af korinthernes (grækernes) svagheder var en tendens til menneske-ophøjelse, og derigennem havde de accepteret nogle såkaldte overapostle. Deres falskhed blev afsløret ved den ånd, som de opererede i over for de kristne. Paulus var frustreret: I accepterer uden videre, hvis nogen umyndiggør jer eller æder jer ud af huset, eller hvis nogen tager magten over jer, ophøjer sig selv og behandler jer med foragt. (2.Kor.11:20, BPH) Igennem dette 11. kapitel i 2. Korintherbrev viser Paulus, at disse såkaldte ”overapostle” er falske apostle, fordi de ikke opererer i Jesu tjenende ånd men i en undertrykkende ånd. Der var altså kommet nogle magtfokuserede ledere ind, som havde drejet fokus væk fra Jesus ved at indtage en selvophøjende position. Læg mærke til ordene: ”umyndiggør jer… tager magten over jer, ophøjer sig selv, og behandler jer med foragt!” Paulus afslører for korintherne, at dette i virkeligheden er Djævelens snigløb. Vidste du, at Djævelen er ude på at umyndiggøre dig? Altså at give dig åndeligt mindreværd, undertrykke dig og fratage dig de muligheder og den frihed, du har i Kristus. Djævelens mål er at skade dit direkte og personlige kærligheds-forhold til Jesus. Han ved, at dette er kilden til din frimodighed. På den måde håber han på at forlænge sin spilletid på jorden, ved at evangeliet kun forkyndes af en forholdsvis lille del af Guds folk. Men sådan skal det heldigvis ikke forsætte med at være. En af Djævelens mest lumske våben er at indblande mennesker i sin plan. Dette er en forfærdelig ond taktik af vores fjende, som har påført Guds folk mange sår og ar gennem tiden. Netop her har vi VIRKELIG brug for visdom til at forholde os rigtigt over for mennesker, som Jesus også har givet sit liv for. Tilbage til Paulus’ 2. Korintherbrev: Paulus var her alvorligt bekymret for de kristne i Korinth, fordi han så det net, som fjenden havde lagt ud for dem. Derfor måtte han på den stærkest mulige måde udtrykke, hvor direkte de kristnes forhold er til Jesus: For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru – men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. (2.Kor.11:2-4) Disse sætninger af Paulus er meget stærke. Det personlige kærlighedsforhold til Jesus er altafgørende! Den 6/1-2013 havde jeg en tydelig drøm om natten:
Jeg drømte, at jeg talte med to ægtepar, som kom i den samme kirke. Begge ægtepar brændte for menneskers frelse, og de besad et stort potentiale for udbredelsen af Guds rige. Det ene ægtepar var fyldt af Helligånden på en meget mærkbar måde. I drømmen besøgte jeg dette ægtepar og formulerede en sætning, som jeg aldrig tidligere har tænkt. Jeg sagde: ”Kongerne har sat de øvrige brikker skakmat!” Derefter lyttede de meget, mens jeg uddybede, hvad jeg mente med det. At kongerne skulle sætte de øvrige brikker skakmat giver ikke rigtig nogen mening i et skak-spil. Men hvis drømmen er fra Gud, tror jeg, at en del kristne ledere – sikkert uden at ønske det - er blevet som konger, der sætter andre brikker skakmat. Rent menneskeligt kender jeg flere oprigtige og modne disciple af Jesus med ægte og stærke gaver fra Gud, som har oplevet at blive marginaliseret, hindret eller kontrolleret. Den smerte, som det har forårsaget, skyldes nok både åndelig blindhed og mangel på kærlighed. Gud bruger naturligvis præster og ledere, og jeg har stor respekt og taknemlighed i mit hjerte for rigtig mange præster og kristne ledere i Danmark. Der er hårdt brug for disse evangeliets tjenere, som kan være lysende og vejledende eksempler i at følge Jesus. Men mange kristne accepterer og ophøjer kristne ledere som mellemmænd mellem dem selv og Gud. Dette giver ofte en masse bænkevarmere og nogle få udvalgte aktive, som får lov til at bruge deres gaver/evner. Lederne bliver nogle steder ophøjet på en sådan måde, at medlemmerne ikke tør gøre noget for Guds rige uden lederens godkendelse. På den måde kan kristne ledere blive umyndiggørende mellemmænd, som stiller sig imellem og dermed adskiller fårene fra deres sande hyrde. Jesus er jo den sande hyrde, der ønsker at lede den enkelte. (Joh.10:14-16+27) Lad os gå tilbage til udgangspunktet og genkende den ånd, som Jesus lærte sine disciple at tjene i. Jesus sagde: Den største blandt jer, skal være jeres tjener. (Matt.23:11) Bibelen udtrykker klart, at apostlene ikke var herrer over andre disciples tro, men at de var Kristi tjenere og medarbejdere på andres glæde i Kristus. (1.Kor.4:1 og 2.Kor.1:24) Prøv at tænke på den kærlighed, der ligger i at være medarbejder på andres glæde! På den måde stiller den kristne leder sig ikke imellem Jesus og fårene, men nærmere ved siden af - for at fårene må komme Ham endnu nærmere. At være forenet med Jesus er nemlig vores glæde! Disciple af Jesus er blevet parkeret som bænkevarmere. Alt for få er aktive på banen, og alt for mange er endt som bænkevarmere eller tilskuere, som aldrig er kommet i spil. Vi er alle kaldet til at være sande disciple, som udfylder vigtige funktioner i at udbrede Guds rige. Gud har nemlig lagt gerninger til rette for os alle, som vi hver især skal vandre i! (Ef.2:10) Det har aldrig været Guds idé, at nogle få professionelle skulle udføre hele arbejdet eller køre et show, mens størstedelen skulle være som et passivt heppekor. Men sådan er det blevet i meget af den moderne kirke. Lad os bede om, at det må blive ændret. Vi har brug for at Gud sender sin livsånde og rejser os alle op ligesom der står i Ezekiels Bog:
Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i dalen. Den var fuld af knogler… De lå i store mængder ud over dalen og var helt indtørrede. Så spurgte han mig: »Menneske, kan disse ben blive levende?« og jeg svarede: »Gud Herre, det ved kun du!« Da sagde han til mig: »Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord! Dette siger Gud Herren til disse ben: Jeg giver jer livsånde, så I bliver levende. Jeg fæster sener på jer, dækker jer med kød, trækker hud over jer og giver jer livsånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, at jeg er Herren.« Jeg profeterede, som jeg havde fået befaling om, og mens jeg profeterede, lød der en raslen, og benene nærmede sig til hinanden. Jeg så, hvordan der kom sener på dem, kød dækkede dem, og de blev trukket over med hud. Men de havde ingen livsånde i sig. Så sagde han til mig: »Du skal profetere om livsånden. Du skal profetere, menneske, og sige til livsånden: Dette siger Gud Herren: Kom, livsånde, fra de fire verdenshjørner, og blæs ånde i disse dræbte, så de bliver levende.« Da jeg profeterede, som han havde befalet mig, kom livsånden ind i dem, så de blev levende. De rejste sig op, en umådelig stor hær. (Ez.37:1-10) Ja, vi skal alle blive levende og vandre i den vigtige opgave, som Gud har givet os i dette liv på jorden. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i. (Ef.2:10) Jesus er vores udgangspunkt
Da Jesus gik omkring i Israel, forstod alle, der havde ydmyge hjerter, at her var noget sandt og ægte. For at bringe lys og frelse til mennesker, var det nødvendigt for Jesus at konfrontere og bryde med det religiøse system. Han advarede imod farisæernes lære, og han konfronterede deres synd og deres overfladiske gudsdyrkelse. Det religiøse system blev afsløret ved lysets tilstedeværelse. Jesus var som Menneskesøn det klareste udtryk for sandhed og kærlighed. Han kom for at tjene og sætte mennesker fri. Han forstod Guds ord, ja, han var selv Guds levende ord ind i menneskers liv. Han kom for at genoprette det faldne menneske. Han talte med autoritet, men var samtidig ydmyg. Han lagde ikke fingre imellem, men kaldte mennesker til omvendelse. Han kaldte mennesker ind i lyset. Ind i det sande lys, som han selv er! (Joh.1:9) Kirken skal tilbage til Jesus, som er vejen Jesus forvandlede menneskers liv indefra. Lyset kom til dem, der sad i mørket! Hans virke startede en discipel-bevægelse af mennesker, der fulgte ham, fordi han havde forvandlet deres liv. Mennesker indså deres synd, og deres behov for tilgivelse. Og hurtigt var mange villige til at slippe alt, for at følge Jesus! Trods forfølgelse og modstand spredtes budskabet hurtigt med tegn og undere ud i verden. I hele Romerriget spredtes en vækkelses-ild, som ingen magt kunne stoppe. Men det som startede med en discipel-bevægelse blev i løbet af 3-400 år i stor grad reduceret til institution – desværre! Kirken kom væk fra sit udgangspunkt – hengivenheden til Jesus – og begyndte at dyrke sit eget lederskab og udøve magt – stik imod hvad Jesus havde påbudt. Frem mod i dag har der siden været forskellige reformationer, som har haft til formål at vække kirken og bringe den tilbage til Bibelens udgangspunkt. Derfor kan vi være taknemlige for bl.a. Luthers reformation, som bragte Bibelen og frelsesbudskabet tilbage til almindelige mennesker. Almindelige mennesker kunne nu læse Bibelen på deres eget sprog, så de selv kunne modtage Guds ord direkte. Vi kan også være taknemlige for senere reformationer og fornyelser, som har ført os tilbage til Bibelens sandheder - fx troendes dåb, helliggørelse og Helligåndens dåb. I dag er der dog stadig nogle ting, som kirkehistorien har efterladt os med, som behøver reformation - for at vi kan blive en forsættelse af den discipel-bevægelse, Jesus startede. Valget står stadig imellem menneskers overleveringer og Guds ord. Samtidig skal vi dybere ind i Guds hensigt med de reformationer, som Gud allerede har sendt i løbet af de seneste 500 år. Der er stadig behov for, at alle kristne forstår, at de med Helligåndens hjælp selv kan læse og forstå Bibelen. Dette vil være med til at bemyndige og rejse disciple op i stort tal, som vil have Jesus og Guds ord som udgangspunkt. Den ægte vare – det levende vand
Danskerne har brug for at vide, at den ægte vare findes. De har brug for at opleve, at Jesus lever og træder ind i deres verden. Jeg tror, at mange danskere egentlig er åbne for Jesus, men de er ikke særligt åbne over for kirken i dens nuværende etablerede form. Men jeg tror, at rigtig mange danskere helt naturligt vil være begejstrede for kirken i dens oprindelige organiske form, som Gud er ved at kalde frem igen. Lyset skal skinne i mørket! Lyset skal ud af kirken, og lyset skal skinne ind i nabolag over alt i vores land. Vi, der vil være sande disciple, må følge vore Hyrde og Mester ud af fårefolden for at opsøge fortabte får. Vi må ikke elske vores kirketraditioner og –holdninger så højt, at det går ud over lydigheden imod Jesus og hans ord. Igen – ligesom mange gange tidligere i historien, må menneskelige overleveringer sorteres fra, og kirkelig stolthed må dø. Vi må renses, så at vi bliver Guds pletfrie børn, der kun bygger på det, som Jesus og Bibelen har sagt. Det skal demonstreres, at det ægte og sande liv i Jesus findes og kan udleves uden religiøse systemers forplumring. Mange af os kan gå med de samme spørgsmål: Hvorfor stagnerer kirken i Europa og vesten? Hvorfor har kirken generelt så lidt liv og kraft? Mange kan så være enige i, at det måske er, fordi vi har gjort kirken til noget helt andet end, det Jesus startede?! Men hvordan har vi gjort kirken til så meget andet end det, Jesus startede? Er det, fordi vi dybest set er blevet narret af Djævelen til at dyrke os selv - i stedet for virkelig at følge Jesus? Det tror jeg – i vid udstrækning. Jo mere kirken drejer sig om sig selv, jo mere forsvinder lyset. Men jo mere vi løfter vores blik på Jesus og følger ham, jo mere vil lyset skinne i os og gennem os. Behovet for reformation har været der siden syndefaldet
I Det Gamle Testamente taler Gud til profeten Jeremias om sit folk. Også dengang var der brug for en reformation af gudsdyrkelsen. Gud sagde igennem Jeremias: De har forladt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand. (Jer.2:13) Gud siger også i dag, at kirken i stor stil har forladt ham, og at vi bygger cisterner, der ikke kan holde vand. Det er fatalt at forlade kilden med det levende vand – for så er der altid i historien sket det, mennesker har udfyldt manglen på Guds nærvær med deres egne påfund og traditioner. Man dyrker måske minderne om, hvad Gud engang gjorde, men man har mistet desperationen efter hans nærvær. Netop her lyder Guds kald til omvendelse. Vi må indse, at vores tåbelige selvbestaltethed har ført os væk fra Gud – og væk fra det levende vand, som han tilbyder alle. For os i dag betyder det, at vi med en sand desperation fra hjertet må komme til Jesus. Jesus er formidleren af det levende vand, Helligåndens liv. Allerede da jeg trådte ud i evangelistisk tjeneste i 1998, mødtes jeg med en anerkendt dansk kirkeleder, som profeterede, at jeg ville komme til at formidle ovenstående budskab fra Jeremias 2:13. Hvis vi holder os til Jesus og drikker af det vand, som han vil give dem, der søger Ham, har vi ikke brug for gå ud og bygge noget i egen kraft. Vi kan på ingen måde bygge noget, som kan sammenlignes med velsignelsen af hans nærvær. Jesus er ALT, hvad vi har brug for! Derfor må vi sørge for, at det virkelig er Ham, vi kommer til. Vi må søge, indtil vi finder! Man kan sagtens gå i kirke uden at komme til Jesus. Nej, omvendelsen må nå dybere i os end kristne aktiviteter. Vi er den tørre, sprukne jord, som desperat har brug for vand. Derfor må vi ikke lade os bedrage. Gud må have adgang til at revolutionere alle vore holdninger og ideer. Vi må være villige til at få korsets forvandlende kraft ind i vores liv. Korsets sande kraft ydmyger os. Men med ydmyghed følger Guds nåde. Vi må for enhver pris tilbage til kilden med det levende vand, som Jesus giver. |
Af Lars Hyldgård
Hjælp og inspiration til dig, der ønsker at følge Jesus. Arkiv
February 2017
Kategorier
All
|
- Forside
-
Oplevelser med Gud
- Fra tomhed til dyb fred og kærlighed
- Guds kærlighed strømmede igennem mig
- Fra et liv i mørke til et liv i lys
- Bevis på Guds eksistens
- Fodboldkarrieren stoppede men Gud kom på banen
- Oplevede Guds kraft og kærlighed
- Befriet fra frygt og mareridt
- Et valg, jeg aldrig har fortrudt!
- Hvordan jeg mødte Jesus
- Ja til Jesus med 80 km/t
- Han kender mig
- Min vej til levende tro
- Min vej til frihed
- Nyt liv i stedet for selvmord
- Ud af det alternative
- Kristendomstime
-
Video
- Er det lykken at være kristen?
- Hvem er ham Jesus ?
- Tidl. landsholdsspiller Peter Rasmussen fortæller om at blive kristen.
- Nærdødsoplevelser
- Undervisning: Evigt liv på spil
- Undervisning: Forstå den åndelige kamp
- Håb for Alle
- Ud af Depression
- The Last Reformation - Full Movie
- The Atheist Delusion - Full movie
- Kampen mellem mørket og lyset
- Ateistisk professor blev kristen
- Jesus er kærlighed
- Muslimer møder Jesus
- Er guddommelige helbredelser virkelige?
- Blog
- Kontakt
RSS Feed
