Vi tilhører Kristus – ikke mennesker

I 1. Korintherbrev korrigerer Paulus de kristne. De diskuterede i Korinth, om de som disciple tilhørte Paulus, Apollos eller Peter. Helt ironisk spørger Paulus:

Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus' navn?  (1.Kor.1:13)

Og Paulus slår senere fast:

Derfor må ingen være stolt af mennesker. Alt tilhører jo jer, enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas... – alt tilhører jer. Men I tilhører Kristus... (1.Kor.3:21-23)

Her (og i 1.Kor.3:1-7) gør Paulus det klart, at de kristne hverken tilhører Paulus, Apollos eller Kefas (dvs. kristne ledere). Disse er blot medarbejdere og tjenere, der ”vander eller planter”. Men Gud giver væksten! Paulus flytter med sin retorik hele fokus højt op over det baby-kristne plan. Hans største ønske var, at Jesus skulle være fokus og samlingspunkt for alle, og at apostlene blot skulle opfattes som gaver til menigheden. Han slår nemlig fast, at hele menigheden ejer alle apostlene, men at menigheden selv tilhører Kristus - og Ham alene!
   Derfor må vi være medarbejdere på hinandens glæde og forstå, at Gud har givet mange forskellige tjenester til at inspirere og udruste sit folk. Vi må sætte hinanden fri til at relatere til andre dele af Guds folk – i stedet for at modarbejde denne del af Guds plan. Der er desværre alt for megen indhegning af Guds folk.
   
Selv om vi har Guds klare ord på dette område, findes der i dag mange ubibelske læresætninger eller systemer, som i kirken placerer præster eller ledere i et overophøjet embede over alle andre ”jævne og ulærde kristne”. Jesus taler direkte imod den form for hierarki i bl.a. Matt.23:8-11. Helt skævt kører det, når kristne ledere fejlagtigt forsøger at styre, udnytte eller kontrollere andre kristne. Problemet findes altså i dag, ligesom det fandtes på Paulus’ tid.

Paulus omtaler det også i sit 2. brev til korintherne. Én af korinthernes (grækernes) svagheder var en tendens til menneske-ophøjelse, og derigennem havde de accepteret nogle såkaldte overapostle. Deres falskhed blev afsløret ved den ånd, som de opererede i over for de kristne.

Paulus var frustreret:

I accepterer uden videre, hvis nogen umyndiggør jer eller æder jer ud af huset, eller hvis nogen tager magten over jer, ophøjer sig selv og behandler jer med foragt. (2.Kor.11:20, BPH)

Igennem dette 11. kapitel i 2. Korintherbrev viser Paulus, at disse såkaldte ”overapostle” er falske apostle, fordi de ikke opererer i Jesu tjenende ånd men i en undertrykkende ånd. Der var altså kommet nogle magtfokuserede ledere ind, som havde drejet fokus væk fra Jesus ved at indtage en selvophøjende position. Læg mærke til ordene: ”umyndiggør jer… tager magten over jer, ophøjer sig selv, og behandler jer med foragt!” Paulus afslører for korintherne, at dette i virkeligheden er Djævelens snigløb.

Vidste du, at Djævelen er ude på at umyndiggøre dig? Altså at give dig åndeligt mindreværd, undertrykke dig og fratage dig de muligheder og den frihed, du har i Kristus. Djævelens mål er at skade dit direkte og personlige kærligheds-forhold til Jesus. Han ved, at dette er kilden til din frimodighed. På den måde håber han på at forlænge sin spilletid på jorden, ved at evangeliet kun forkyndes af en forholdsvis lille del af Guds folk. Men sådan skal det heldigvis ikke forsætte med at være.
   
En af Djævelens mest lumske våben er at indblande mennesker i sin plan. Dette er en  forfærdelig ond taktik af vores fjende, som har påført Guds folk mange sår og ar gennem tiden. Netop her har vi VIRKELIG brug for visdom til at forholde os rigtigt over for mennesker, som Jesus også har givet sit liv for.
   
Tilbage til Paulus’ 2. Korintherbrev: Paulus var her alvorligt bekymret for de kristne i Korinth, fordi han så det net, som fjenden havde lagt ud for dem. Derfor måtte han på den stærkest mulige måde udtrykke, hvor direkte de kristnes forhold er til Jesus:

For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru – men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. (2.Kor.11:2-4)

Disse sætninger af Paulus er meget stærke. Det personlige kærlighedsforhold til Jesus er altafgørende!

---